Beskrivelse
Flot og stemningsfuldt byhus i Humleby
På grænsen mellem Carlsberg Byen og Vesterbro ligger Humleby næsten som en lille landsby midt i København. Huset på Carstensgade 40 er et af de i alt 235 huse, der udgør kvarteret, som i slutningen af 1800-tallet blev opført til arbejderne på datidens store værft, B&W. I dag opleves her foruden smukke, patinerede facader og en klassisk arkitektur også et forbilledligt naboskab og et stærkt sammenhold, og hvad angår selve boligen, så er det til stadighed oprindelige detaljer og finesser, der slår tonen an.En fremragende beliggenhedI området kan børn trygt lege. Det er et godt sted at vokse op, for her er masser af legekammerater og Europaskolen og Ny Carlsbergvejens skole lige i nærheden. Med korte afstande til hovedstadens mange muligheder, får man tillige glæde af storbyens mange og forskelligartede faciliteter, hvad end det måtte dreje sig om kulturliv, shopping, madoplevelser i verdensklasse eller noget helt fjerde. Man når hurtigt spændende steder som Carlsberg Byen, der fortsat er under udvikling, såvel som grønne oaser i Søndermarken og Frederiksberg Have.Det gode sammenhold, som hersker i Humleby, udfoldes især med beboerforeningen og beboerhuset som midtpunkt. Der er arrangementer for folk i alle aldre. Beboerhuset kan lejes til private arrangementer og fester mod symbolsk betaling. Et husstandsomdelt beboerblad, en hjemmeside og en Facebookgruppe er også centrale støtter omkring det gode, sociale liv, som man vil opleve her.Klassisk udseendeByhusets facade er udført i gule sten med stedvise fremhævninger i røde. De originale kernetræsvinduer med sprosser pryder stadig, som de vil gøre i mange år endnu, og øverst oppe er et naturskifertag fra 2013 at se. Da man lagde taget, udskiftede man også kvistene.Indendøre disponerer man over 137 beboelseskvadratmeter, hvortil endnu 48 kvadratmeter i kælderen samt tredjesalen skal tilføjes. På førstesalen er køkkenet og to sammenhængende stuer placeret. Køkkenet fremstår med et enkelt udtryk, der matcher boligens udtryk, og i stuerne er det blandt andet brændeovnen, det rige lysindfald fra syd og de høje paneler, der tiltrækker sig opmærksomheden. Endnu en stue er at finde i stueplan, hvor man endvidere kan tilgå et badeværelse fra 2022 samt et rum med vask. Dette får følgeskab af to værelser på andensalen, hvor man også finder et toilet, mens man på tredje sal tilgodeses af et disponibelt rum, der kan tjene til opbevaring og lignende. Endnu tre af den slags er i kælderen.Haver på begge siderPå begge sider af huset er der behagelige udearealer. Forhaven mod gaden vender mod syd, så solbetingelserne er fantastiske, og samtidig kan man herfra nemt deltage i kvarterets liv. Mens forhaven er beplantet med alskens fine vækster og et anseeligt træ, der blomstrer i foråret, så er baghaven i højere grad en ugeneret gårdhave med trædæk, og her har man sol eftermiddag og aften. Hele sommerhalvåret fungerer haverne som egentlige uderum, og i tillæg til det gode planteliv, er her også et rigt fugleliv.Liebhaver…