Beskrivelse
Lys og delevenlig 3-værelses lejlighed med altan
I hjertet af attraktive Ceresbyen finder du denne indbydende og moderne 3-værelses lejlighed.Du bydes velkommen i lejlighedens lyse og venlige entré, hvor kvaliteten straks fornemmes.Entreen fungerer som en fordelingsgang til lejlighedens øvrige rum og gør boligen delevenlig.De to rummelige værelser fremstår lyse og indretningsvenlige med plads til både seng, skab og evt. hjemmearbejdsplads.Lejlighedens hjerterum er det elegante køkken-alrum, hvor køkkenet ligger i åben forbindelse med stuen. Det stilrene køkken er udført i mørke nuancer, mens stuen fremstår i gennemført New Yorker-stil med rå betonvægge – et gennemgående kendetegn for lejlighederne i bebyggelsen. Her er god plads til både spisebord og sofaarrangement, og de store vinduespartier sikrer et skønt lysindfaldFra alrummet er der direkte adgang til en sydvendt altan i god størrelse, hvor der er plads til både cafébord og loungemøbler – perfekt til at nyde lange sommeraftener.Lejligheden er optimalt placeret i bygningen med et fantastisk kig ned mod den grønne Ceres Park, hvilket giver både luft, lys og en ugeneret beliggenhed.I opgangen har man fra 5. sal adgang til den fælles tagterrasse, hvor aftensolen kan nydes.Det store badeværelse er udført i flotte, tidløse materialer og byder på gulvvarme, separat bruseniche samt vaskesøjle og god skabsplads – både praktisk og stilfuldt.Ceres Byen er et naturligt midtpunkt i den nye bydel og byder på kort afstand til både Den Gamle By, Botanisk Have og Brabrandstien. Her bor du tæt på alt, hvad Aarhus har at tilbyde – naturoplevelser, midtbyen og byens mange uddannelsesinstitutioner ligger alle i bekvem cykelafstand.Foreningen råder desuden over et fælleslokale med plads til op til 50 gæster i Lottrupgården – ideelt til større sammenkomster og arrangementer.Alt i alt en moderne og velindrettet lejlighed med masser af lys, karakter og en attraktiv beliggenhed – ideel til både par, singler eller som delebolig.


