Beskrivelse
Delevenlig 3-værelses med solrig altan i Ceresbyen
Vi kan her præsentere en af de attraktive boliger beliggende i Lottrupgården i Ceresbyen.
Lottrupgården fremstår son en moderne klassiker med rå betonvægge, hvidt køkken samt store vinduespartier fra gulv til loft og altaner udført med karakteristiske detaljer. Ejerforeningen med i alt 135 ejerlejligheder råder desuden over en fælles tagterrasse, som er beliggende i samme byggeri som lejligheden, du her har mulighed for at erhverve. Herudover et festlokale, der kan lejes til forskellige lejligheder.
Med en beliggenhed i Ceresbyen er du placeret i centrum af Århus og har derfor kort afstand til byens mange tilbud. Ceresbyen ligger hvor det gamle Ceres bryggeri tidligere have til huse og er opkaldt efter bryggeriet. To af bryggeriets oprindelige bygninger fra 1800-tallet er endda bevaret og giver en charme til området. Desuden vil du i Ceresbyen finde VIA University College, der er med til at skabe liv og dynamik. Ceresbyen indeholder i dag også et forretningsliv med både Føtex Food, apotek, blomsterforretning og den stemningsfyldte restaurant Malt.
Lejligheden er indrettet med entréafsnit, der munder ud i et moderne køkken med alt i hårde hvidevarer. I køkkenet er der rig mulighed for at udnytte gangarealet til et ekstra møbel, fx en reol eller et vitrineskab til dine køkkenmaskiner og ekstra udstyr, eller en bænk til gæsten, der så kan slappe af, mens du står for madlavningen. Desuden to meget brugbare værelser, som gør lejligheden delevenlig for to, eller oplagt for parret der har brug for en hjemmearbejdsplads, et gæste- eller måske børneværelse. Badeværelset har en god størrelse med vaskesøjle, gulvvarme og separat bruseniche. Lejlighedens leverum kan indeholde både sofa- og spisearrangement og har udgang til den sydvendte altan.
Alt i alt en indflytningsklar lejlighed til dig, der ønsker at bo centralt i Århus….