Beskrivelse
Fed stil, god planløsning og minimal vedligehold – det får I her!
OMRÅDET: Denne topmoderne 90er villa er beliggende i et særdeles attraktivt område i ganske kort gåafstand til Elbækskoven langs fjorden og badestranden ved Husodde. I området er der omfattende stisytemer der på få minutter bringer dig til vandet og det flotte golf- og padelcenter lige ned til fjorden. Der er kort og sikker vej til kvarterets populære skole og idrætsanlæg. Her er flere gode indkøbsmuligheder og bussen mod indre by og banegården går næsten lige til døren. BOLIGEN: Her har sælger sørget for, at I kan flytte direkte ind. Her er god stil hele vejen igennem, og der er skabt nymoderne forhold i en klassisk 90er villa – det spiller! I sin ejertid har sælger etableret ny gulvvarme flere steder, indsat nyt og lækkert Invita køkken, nyrenoveret gæstebadeværelse og bryggers. Alt sammen med fokus på den røde tråd. Derudover har sælger tænkt over lysindfald og minimal vedligehold. Vinduerne er skiftet til KPK træ/alu vinduer og gulvene har fået husvenlig omgang “epoxy” også kaldet Polyurethan – rengøringsvenlige og lyddæmpende. Desuden er der lavet nye spots, nye kontakter og lavet et fedt sildebensgulv i den nedsænkede stue. Tilhørende boligen en nem og privat have med terrasser mod både øst og syd. Derudover carport og godt isoleret udhus.INDRETNING: Man bydes velkommen i bryggers/entré med siddeplads til sko af og på. Her er masser af skabsplads og man får med det samme fornemmelsen af “orden i sagerne”. Videre fordeling til det lækre køkken/alrum med direkte udgang til den sydvendte terrasse og nedgang til rummelig stue med skønt lysindfald. I alrummet er der lavet et lille sofahjørne/hyggekrog til ungerne. Børne/gæsteafdelingen byder på 2 fine værelser og flot badeværelse. I den anden ende rummeligt forældresoveværelse med direkte adgang til eget badeværelse. Fra soveværelse også udgang til terrassen. BESTIL EN FREMVISNING MED DET SAMME – I VIL IKKE FORTRYDE DET!…