Charlottevej 2, 7673 Harboøre

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Renoveret sommerhus – rummeligt og i rigtig fin stand

Ombygningen af dette klassiske sommerhus har åbnet op for nogle helt nye indretningsmuligheder. Dermed har huset nogle ekstra esser i ærmet – ud over sin glimrende beliggenhed i Vrist med få hundrede meter til vandet. Huset byder på god plads, og der kvitteres for rummeligheden med flotte opdateringer samt renoveringer af grundhuset, der fremstår i absolut upåklagelig stand.

Et hus som dette vil være et attraktivt emne for områdets feriegæster, men for nuværende er fritidshuset fri af udlejning. Og dét giver en vis fleksibilitet i forhold til overtagelse og jeres egen brug af huset – både nu og i fremtiden. Men den skånsomme brug af fritidshuset kan ikke alene redegøre for den pæne stand, og listen over omfattende renoveringer er da også lang. Det store ryk blev klaret i 2016, og i forbindelse med ombygningen blev taget også skiftet.

I samme periode er store dele af fritidshuset forvandlet indvendigt, og allerede ved første øjekast myldrer det med positive indtryk. Rammerne er meget veludnyttede, og det gælder ikke kun kvadratmeterne. Også lysindfaldet er udnyttet optimalt, og selv højdemeterne er tænkt ind i helheden, så I får loft til kip med åben etageadskillelse. Således tæller huset fire værelser, der fordeler sig to og to på hver etage med rigtig god plads til følge.

I stueplan kan huset bryste sig af et par opsigtsvækkende manøvrer. Den sydvendte karnap har en magnetisk virkning på dagslyset, der lirkes helt ind i hjertet af huset. Karnappen forstørrer stuen, som igen ligger i åben forbindelse med det nydelige køkken-alrum, der er sommerhusets omdrejningspunkt. Netop dette rum fik den store tur i 2019, og her venter fint afstemt inventar i en god kvalitet. Derudover har I et lille gæstetoilet fra 2016, hvor vaskefaciliteterne er gemt af vejen. Det egentlige badeværelse er fra 2004, og rummet har adgang til sauna og er desuden udstyret med både spabadekar og bruseniche.

Husets mange vinkler giver perfekt anledning til gode uderum. En stor, skøn terrasse omkranser hele huset, og med stakit og en lille læmur får terrassen næsten karakter af en lille gårdhave. Bemærk også, at I får et praktisk udhus i god kvalitet.

Området omkring Vrist og Vejlby Klit indbyder til udendørsaktiviteter året rundt uanset om det er lange gåture langs klitter eller strandbred eller man benytter sig af de mange aktiviteter i området. Endvidere er der ikke langt til dagligvare indkøb i nærmeste by, og muligheden for udflugtsture til enten Thyborøn, for at opleve en rigtig klassisk dansk fiskerby, eller til Lemvig og opleve Smilets By med masser af indkøbsmuligheder og detailhandel samt hyggelige havnemiljøer.

Sidste nye skud er kulturstedet “18b”, som hele året afholder både koncerter, foredrag, kreative værksteder mm.

Stranden i dette område er bred og børnevenlig og vedligeholdes af Kystdirektoratet med sandfodring efter behov. Vandkvaliteten er så god at den har Blå Flag status.

Vejlby og Vrist er to sommerhusområde, der ligger lige op ad hinanden. Hér er der både plads til at koble fra og nyde ferien i rolige omgivelser eller deltage i de mange aktiviteter i nærområdet. Lige uden for døren finder du den smukke og barske natur, der kendetegner vestkysten, og netop ved Vesterhavet møder du unikke naturoplevelser på alle tider af året. En cykeltur rundt i området med det bakkede og smukke landskab er bestemt en sommeroplevelse værd.

Aktiviteterne omfatter blandt andet Adventure Golf, fodboldgolf, ridning, windsurfing, Harboøre Fritidscenter og meget mere. I Harboøre Fritidscenter er der blandt andet mulighed for at give sig i kast med skydning, motionscenter, skaterbane mv. Så skal der ske noget i din ferie, er det her et rigtigt godt område. Der er flere gode indkøbsmuligheder i Harboøre.

Derudover kan man besøge Kystcentret i Thyborøn, sea-warmuseum, akvarium og meget mere, der gør dette område til et absolut skønt feriested med tilbud som både turister og lokale benytter meget.

Ikke langt herfra, går der færge til Agger.

Hvis man ønsker at komme omkring uden bilen, er det altid hyggeligt at tage enten bus eller det lokale og charmerende tog, VLTJ.

Kontakt EDC Lemvig for en fremvisning på 96 63 40 00….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Charlottevej 2, 7673 Harboøre1.695.000 kr.14.797 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.392 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 114 ㎡Grund: 1213 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1979