Beskrivelse
Lige mellem de åbne marker i landskabet og de trygge landsbyrammer i hyggelige Skodborg ligger denne indbydende ejendom klar til at slå dørene op for jer, der nyder at bo i landlige omgivelser, og som samtidig gerne vil have let adgang til byens tilbud.I får blot ti minutters kørsel til centrum af henholdsvis Vejen og Vamdrup, og Kolding kan I nå inden for en halv time i bil. Motorvejsnettet mod såvel nord og syd som øst og vest venter ligeledes inden for meget overskuelig afstand, og beliggenheden er dermed også meget pendlervenlig.Zoomer vi ind på nærmiljøet, er det især værd at nævne, at Skodborg Børnecenter, byens sportshal samt DagliBrugsen kan nås inden for fem minutter på cykel, og det samme gælder byens pizzeria. Desuden er det også værd at nævne, at Skodbog har en lille sø med tilhørende bålhytte og shelterplads.Der venter jer også fine rammer om udelivet på selve adressen, for grunden byder på god plads til leg på plænen og mulighed for at dyrke egne input til salatskålen. Baghaven skal ligeledes fremhæves for sit solrige terrassemiljø, hvor udsigten over markerne i nærområdet kan nydes til fulde.Foran huset er der en stor gårdsplads, og herfra er der adgang til såvel selve villaen som til en god carport og et rummelig værksted på 240 m2 med et væld af anvendelsesmuligheder.Inden døre i den indbydende rødstensvilla fra 1964 får I 120 boligkvadratmeter i ét plan. Boligen har en lys og charmerende atmosfære, og den er i overtagelsesvenlig stand, så I kan flytte direkte ind. I kan dog også vælge at sætte jeres eget præg på hjemmet og dermed skabe præcis de rammer, som I drømmer om.Indretningen er karakteriseret ved, at her er fine rammer om både de fælles hyggestunder og privatlivet. I får nemlig en værelsesafdeling ved entréen med to gode værelser samt et badeværelse med bruseniche og plads til vaskesøjle.Derudover rummer boligen et stort spisekøkken, hvorfra der er adgang til en endnu større opholdsstue. Fra både køkkenet og stuen er der terrasseudgange, og terrassen lige uden for køkkenet er tilmed overdækket, så selv hvis der skulle dukke en lille sommerbyge op, er her garanti for godt grillvejr….