Beskrivelse
Eksklusiv liebhaverlejlighed i Silkeborg midtby
Velkommen til Silkeborgs måske flotteste lejlighed – en unik perle beliggende på Christian 8.s Vej. Denne liebhaverlejlighed i særklasse er gennemrenoveret til mindste detalje og stråler af eksklusivitet og elegance.Lejligheden strækker sig over to plan og byder på en rummelig og lys atmosfære, der straks gør indtryk. På begge plan finder du skønne udendørsarealer i form af altan og terrasse, hvor du kan nyde solen og den friske luft. Indretningen er en harmonisk blanding af moderne komfort og klassiske detaljer, hvor særligt de fine stukdetaljer og kvalitetsbevidste materialevalg understreger den eksklusive stil.Boligen er indrettet med to gode værelser, hvoraf det ene er udstyret med et stort walk-in-closet. Dette walk-in kan nemt omdannes til et tredje værelse, hvis behovet opstår.~ De to lækre badeværelser er udført i eksklusive materialer og byder på en luksuriøs oplevelse i hverdagen.Den store stue på øverste etage er perfekt til afslapning og samvær, mens det lækre køkken med tilhørende viktualierum er enhver madentusiasts drøm. Den store spisestue og tv-stuen er smukt adskilt af de flotteste franske døre, som tilføjer en ekstra dimension af elegance til hjemmet. Som bonus har du ved den smukke trappe til øverste etage en masse skabsopbevaring og rummet kan med fordel benyttes til kontor.~Dertil har du ekstra opbevaringsplads ved bagtrappen samt vaskefaciliteter, så du har alt, hvad du skal bruge i lejligheden.Til lejligheden hører også en dejlig fælles have, hvor du kan nyde udendørslivet, samt både carport og gæsteparkering, så du og dine gæster altid har en parkeringsplads. Et praktisk kælderrum følger med lejligheden, hvilket giver ekstra opbevaringsplads.Denne lejlighed er det perfekte valg for dig, der søger noget helt særligt og ikke vil gå på kompromis med kvalitet og stil….