Christiansfeldvej 13, 6100 Haderslev

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Smuk, gammel villa med historie og sjæl

På Christiansfeldvej 13 i Haderslev, en vej, hvor den ene store villa følger den anden, blev denne smukke villa opført i 1908 af en tysk bankdirektør. Grænsedragningen var dengang anderledes, end den er i dag, men ejendommen her fremstår som følge af nøje overvejelser i samme æstetiske stil, som den blev opført i. Utallige detaljer er bevaret, hvilket understreger stedets charme, omend moderne komfortløsninger tillige er tilføjet gennem de seneste år.Villaens særegne udtrykHuset og grunden ligger højt i forhold til vejen, og netop set fra vejen toner villaen frem med et nydeligt udseende, hvor karnappen med buede ruder og kobbertag får bindingsværk på den øverste del af frontispicen. En grå sokkel giver et visuelt stærkt fundament til den gulmalede facade. De originale kernetræsvinduer og -døre bidrager ligeledes til den markante stil. Det er denne del af huset, der har givet anledning til fredningen som en del af bygningskulturarven i Haderslev.Den karakteristiske stemning genfindes inden døre. I stueplan er boligen indrettet med to stuer en suite, hvor man blandt andet får syn for den brede stuk, brændeovnen og de nydelige trægulve. I 2022 blev al træværk i stuerne, herunder også den flotte skydedør mellem stuerne, restaureret, og det samme gælder for den tilstødende havestue. Yderst velindrettet og arkitektonisk veludførtI det rummelige køkken med tilhørende spiseplads står skabselementer fra Multiform. De hvide fronter er henholdsvis glatte eller riflede, og her, som alle andre steder i huset, tilgodeses man af et rigt og behageligt lysindfald. Etagen fortsættes af et badeværelse, der blev moderniseret i 2022, og fuldendes af et gæstetoilet ved trappegangen. Ved denne forenes de tre etager, og går man opad, finder man snart tre rummelige værelser, hvoraf det ene har udgang til en altan. Udsigten over byen er herfra ganske fortrinlig. Etagen består endvidere af et badeværelse og et kontor. Det samlede beboelsesareal er på 260 kvadratmeter, og hertil kommer endvidere en god og anvendelig kælder på 102 kvadratmeter. Denne indeholder et bryggers og tre disponible rum. Endelig skal det anføres, at der foreligger en mulighed for at inddrage den uudnyttede anden sal i boligen.En solrig have og en god beliggenhedPå bagsiden af huset er et større terrassemiljø etableret. Det vender mod vest, og det samme gør hovedparten af den fine have. Haven er anlagt hovedsageligt med græs, men også et stort antal bærbuske og frugttræer vil man finde. Det er både æble, pære og blomme, hindbær, blåbær og solbær, for blot at nævne nogle, mens man også vil bide mærke i det smukke pæonbed.Adressen er central i Haderslev, og kvarteret er stille og fredeligt. Midtbyen og dennes muligheder er lige ved hånden, og det samme er alt det, man skal bruge i hverdagen såsom skole og indkøb. Grønne områder ved Vesterskoven og Kløften er desuden også let tilgængelige.Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Christiansfeldvej 13 , 6100 Haderslev3.400.000 kr.11.219 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.644 kr/mdrVillaEnergimærke: FStørrelse: 260 ㎡Grund: 1038 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1908