Christiansgade 104, 5000 Odense C

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Velholdt murermestervilla med Odense Å i baghaven

Enhver boligjagt handler om at finde de rigtige rammer, og det er præcis, hvad I får med denne klassiske murermestervilla. Huset er nydeligt istandsat, og de konkrete rammer tæller således mere end 300 flotte etagemeter. Omvendt slynger åen sig lige bag hækken, hvor det absolutte Odense C venter, så også i overført betydning får I fantastiske rammer på Christiansgade 104.

Selv den mest formfuldendte arkitektur kommer til kort, hvis ikke det løbende vedligehold er på plads. Men takket være de mange stilsikre opdateringer er det bestemt ikke tilfældet for ejendommen, som oprindeligt blev opført i 1937. Alene de seneste fem år har budt på talrige renoveringer, som tæller alt fra varmeveksler, blødgøringsanlæg samt nye døre og vinduer til en totalrenovering af underetagen i 2020. I får endda en stor, lækker dobbeltgarage med gulvvarme, så det samlede bygningsareal nærmer sig 400 m2.

Boligen udfolder sig over tre etager, mens underetagen står klar med en håndfuld disponible rum i overbevisende boligkvalitet. Den rummelige værelsesafdeling udfolder sig på første og anden sal, der tilsammen råder over fem værelser og et lækkert badeværelse med bruseniche og kar. Ét af værelserne har udgang til altan, og i andre er loftet ført til kip, hvilket har blotlagt de smukke, håndhuggede bjælker i konstruktionen.

Stueplan varetager opholdsrummenes interesser, og I får tre store stuer i åben forbindelse. Bagerst i afdelingen fungerer den lille udestue som brobygger til baghaven, og dertil kommer boligens køkken, som byder på Quooker og desuden er et nydeligt Vordingborg Køkken fra 2017. Ved den centrale fordelingsgang finder I et praktisk gæstetoilet, mens husets store badeværelse ligger i kælderen.

Udenfor ligger haven direkte ud til åen, så udelivet akkompagneres altid af vandet, der risler forbi. Terrasserne møder naturligvis talstærkt op, og de omkranses af elegante, murede plantekasser, som er etableret i flere niveauer.

Det er heller ikke kun åen, der karakteriserer Christiansgadekvarteret, men også de grønne parkområder, der ligger lige på den anden side. Følger I åstien, har I godt ti minutters gang til Odenses historiske bykerne, mens I finder alt fra skole og institutioner til indkøb og letbane inden for de nærmeste par hundrede meter.

Et sjældent emne til den absolut kræsne køber. Kontakt os for en fremvisning…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Christiansgade 104 , 5000 Odense C6.750.000 kr.25.056 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.496 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 220 ㎡Grund: 495 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1935