Beskrivelse
Særdeles indflytningsklar familievilla
Åbent hus med tilmeldingskrav 16/8 – klik på billede –
Virkelig lækker familievilla, som fremtræder i særdeles flot og indflytningsklar stand. Hele ejendommen er totalt renoveret i 2016 med bl.a. nyt tag, vinduer og døre (undtagen dem som sidder beskyttet under udhæng på 1.sal), køkken, badeværelser mv. Senest i 2021 har huset fået ny flot have, stort drivhus, vedligeholdelsesfri plankeværk mv.
Huset har en meget veldisponeret indretning og fremtræder over alt som nyt, meget lyst og moderne.
Ejendommen er beliggende meget centralt i Gug med kort afstand til skole, børneinstitutioner, indkøbsmuligheder samt grønne områder i den naturskønne Østerådal. Der er adgang til det hele, lige rundt om hjørnet.
Præsentabel flisebelagt forhave med masser af plads til parkering eller leg. Indkørsel med adgang til god garage samt udhus. Hyggelig solrig og ugeneret, lukket baghave med stor flisebelagt terrasse med markise, godt skur samt flot Juliana drivhus.
Stueplan: Flot og funktionelt bryggers med hvide elementer, flotte klinker og kvalitets vaskesøjle. Smart spisekøkken med hvide elementer, masser af skabs-/skuffeplads og gode hvidevarer. Fra spisekøkkenet er der adgang til stor lys opholdsstue med kig til haven og via 2 terrassedøre adgang til begge terrasser og haven. Flot og lys hall med trappe til 1.sal. Lækkert badeværelse med flotte klinker, bruseniche og pænt skuffearrangement. Godt stort værelse med skabsvæg.
1. sal: Repos. 2 gode værelser, det ene med skabe. Lyst badeværelse med bruseniche. Praktisk depotrum. Meget stort og lyst soveværelse med rigtig fin og praktisk skabsvæg. Fra soveværelset er der udgang til overdækket altan med panoramaudsigt.
Et fint og særdeles indflytningsklart hus med rigtigt flotte rapporter.
SKAL OPLEVES!…