Beskrivelse
Kvalitet og funktionalitet går hånd i hånd på Christiansminde 7, hvor I kan se frem til 90 kvm, der udfolder sig over en planløsning, som passer til parret eller børnefamilien. De udvendige kvadratmeter følger naturligvis trop, hvorfor en solrig terrasse og en have byder sig til, og så taler beliggenheden direkte ind i en bekvem hverdag, hvad end I arbejder eller skal aflevere ungerne i skole eller i daginstitution.Huset blev opført i 1980, men det er på ingen måde til at se, da hjemmet blev totalrenoveret i 2022 med bl.a. nye gulve, kvalitetsmaterialer og filt på væggene. Huset indledes af en entré med pæne fliser, som breder sig videre til gangen, der foruden vaske-/tørrefaciliteter også byder på opbevaring. Huset indeholder tre værelser, som I kan dele mellem jer, og det stilrene badeværelse med gulvvarme er indrettet med toilet, separat bruseniche og elementer fra AUBO. Hele husets højre side består af et kombineret opholdsmiljø med et lækkert køkken fra AUBO med alt i hårde hvidevarer, et alrum med plads til, at familien kan samles omkring bordet og en opholdsstue, hvor film og hygge bliver omdrejningspunktet.Fra stuen er der direkte udgang til den sydvendte fliseterrasse, hvor grill og havemøbler bør være fast inventar i de lune måneder, mens I har fri udsigt over fællesarealerne med legeområde og fodboldbane. Derudover får I glæde af privat carport og et redskabsskur, og der hører fælles parkeringspladser til ejerforeningen.Christiansminde er en tryg og lukket vej, der omgives af stisystemer, og i midten er der både legeplads og fodboldbane. Over Romalt er i det hele taget et super børnevenligt område fuld af legepladser og nærhed til naturen. Inden for cirka fem minutters gang kan I ydermere både stå foran friskolen, daginstitutionen, aktivitetshallen, hundeparken, flere legepladser og selvfølgelig byens velassorterede Rema 1000. Jeres nye nærmiljø har det hele, også det gode fællesskab, og derudover er der ikke engang fem kilometer ind til Randers C….