Beskrivelse
Velholdt 2-V´er midt i GlostrupMed sine 57 veldisponerede m2 fordelt på stue, køkken, værelse og bad, er denne bolig en god mulighed for både den studerende, singlen eller et par. Beliggenheden er perfekt i Glostrup – centralt i bymidten med gå-afstand til shoppingcenter, restauranter, supermarkeder, bus og tog. Ligeledes er der ikke langt til grønne omgivelser, ligesom København kan nås på under 30 minutter. Og med den kommende letbane “i baghaven” bliver transporten endnu nemmere i fremtiden. Lejligheden er en del af aktiv og veldrevet ejerforening med et godt naboskab og sociale aktiviteter – bl.a. sommerfest og juletræstænding. Fra den rummelige entré med plads til overtøjet, har du adgang til resten af boligen. Ved siden af hoveddøren ligger køkkenet, der er en ældre model, men fungerer som det skal. Synes du, at det trænger til en hurtig overhaling, er det nemt at skifte fronter og køkkenbord. Køkkenet har desuden plads til et lille bord i den ene ende, men du kan også montere flere skabe eller hylder her, hvis du har brug for mere opbevaringsplads. I den store stue med dør til en lille vestvendt altan, strømmer lyset strømmer ind ad flere vinduer og med stuk i loftet og trægulve under alle gulvtæpper, kan her skabes en skøn stemning af “Københavner-lejlighed”.Stort soveværelse med garderobeskab og god plads til en dobbeltseng samt et pænt badeværelse med lyse fliser, separat bruseniche og vindue til udluftning. Der er et privat opbevaringsrum i kælderen samt mulighed for at leje et ekstra. Fællesvaskeri og cykel-P. Udenfor har du adgang til hyggelig fælleshave med siddegrupper og legeplads.Drømmer du om et nyt hjem og har en bolig der skal sælges? Kontakt os på 4343 4351 eller 2600@nybolig.dk – vi er lokalkendte, faglig kompetente, og leverer resultater HVER gang.Se flere boliger fra Nybolig Glostrup & Brøndby herFølg ejendomsmægler Nybolig Glostrup & Brøndby på Facebook…