Beskrivelse
Flot murermestervilla med topattraktiv beliggenhed
På Christinedalsvej bor man i et eftertragtet villakvarter, der er dejligt tilbagetrukket og fantastisk smukt.Vandet lige for enden af vejen, de rolige veje, grønne haver og pæne huse er den perfekte ramme om familiens tilværelse, der har alt fra station til skole inden for cykelafstand.Her finder man en rigtig flot murermestervilla der bærer præg af, at ejer har passet virkelig godt på den.Villaen fremstår i super stand både inde og ude. Huset ligger med røde murstensfacader, dekorative hegn, en bred indkørsel og en tæt hæk som det, der udgør førstehåndsindtrykket. Det er en sand perle.Når man bevæger sig indenfor, møder man et sammenhængende stueplan med et naturligt flow mellem entré, køkken-alrum og stue. Lyse vægge, pæne gulve og store vinduespartier er dejligt imødekommende, mens den indmurede pejs, det praktiske køkken og udgangen til terrassen tilfører praktiske facetter.Ovenpå venter en værelsesafdeling med to værelser og et toilet, mens det sidste værelse øverst oppe leder ud til terrassen.Underetagen afrunder planløsningen med funktionelle disponible rum, vaskefaciliteter og badeværelse – naturligvis i et tørt miljø med god loftshøjde.Når man sidder på de to terrasser har man den fornøjelse at have udsigt til vandet.Selve grunden rummer 454 overskuelige kvadratmeter, som primært er udlagt til plæne, hvor børneleg får de bedste betingelser for at blomstre. Haven strækker sig omkring det meste af huset, så man altid kan finde en krog med sol.Det er en ejendom man ikke kan andet end at blive betaget af. Spændende indretning, topattraktiv beliggenhed og en rigtig god stand.Velkommen til Christinedalsvej.


