Beskrivelse
Opdateret 2Ver med altan lige ved Gartnerbyen!
Åbent hus med tilmeldingskrav 21/10 – klik på billede –
Du behøver ikke være studerende for at falde for denne lyse og hyggelige 2V’er, men det ændrer ikke på, at lejligheden både i størrelse og indretning og vil egne sig fortrinligt som base for studielivet i Odense. Lejligheden ligger øverst på anden sal i en ældre ejendom fra 1940 lige ved det nye, spændende kvarter Gartnerbyen og ganske nær city. Samtidig er både køkkenet og badeværelset opdateret, og lejligheden fremstår dermed stort set indflytningsklar
Det spændende lokalområde er i rivende udvikling, men allerede nu er beliggenheden absolut selvbærende. Du finder et godt udbud af supermarkeder lige i nærheden med det nærmeste 150 meter fra opgangen, og derudover har du både Bolbro Beboerhus, gode idrætsfaciliteter samt fitness i det umiddelbare nærområde.
Spadsereturen til Odenses absolutte bykerne er ikke meget længere, så spontane muligheder biografture, café- eller bodegabesøg kan hurtigt gribes. Universitetet ligger syv cykelvenlige kilometer væk, men med nem adgang til letbanen er der et alternativ på de dage, hvor vejret slet og ret er dårligt.
Lejligheden befinder sig øverst under skråtaget i ejendommen, som består af seks boligenheder. Boligerne deles om en nem have med en afskærmet terrasse, men du får også en altan tilknyttet det ene værelse – stor nok til at nyde kaffepauser i det fri.
Indretningsmæssigt er lejligheden pragmatisk opbygget med et værelse på hver sin side af køkkenet. De er næsten lige store, så det er muligt at dele lejligheden med en studiekammerat, hvis ikke du vil indrette det ene rum som en hyggelig stue. Køkkenet er opdateret i lyse materialer med et strejf af charme, mens badeværelset nyligt er lækkert moderniseret. Da der samtidig er vinduer i alle rum, fremstår boligen lys fra ende til anden.
Lejligheden er selvfølgelig også et ideelt forældrekøb – kontakt EDC Skibhus for mere information og en fremvisning på tlf. 6611 6411….