Beskrivelse
Nyere 3 værelses i den grønne forstad Nærheden
Nyere 3 værelses i den grønne forstad Nærheden Drømmer I om en praktisk og velindrettet bolig i en bydel, hvor fællesskab og grønne områder bliver en del af hverdagen? Så tag et ekstra kig på lejligheden her på Cikoriegade, der ligger i forstaden Nærheden, kun ca en kilometer fra Hedehusene Station. Et hjem for solisten, parret eller den lille/startende børnefamilie, der ønsker fælles grønne områder, alt til hverdagen i gåafstand og naturen tæt på.~ Nærheden er en bydel, som er gennemtænkt, og som skaber plads til rolige, rekreative pletter og fællesskab. De forskellige boligområder er forbundet af grønne områder med legeplads og bænkesæt, ligesom kvarteret byder på fælles udekøkken og byhave. Naturskønne områder er ligeledes tæt på, med grønne stier omkring Sejlbjerg Mose og shelterplads i Egeskov. Endvidere er der ikke langt til Hedeland.Alt det praktiske til hverdagen finder I i gåafstand, om det er dagligvarer, daginstitution, skole, fitness eller fodbold, I har brug for. Pendlermulighederne er desuden gode, for fra Hedehusene Station går toget til Roskilde på syv minutter og til København H på 22 minutter, mens I i bil kan komme til København K på ca en halv time.Ejendommen, som lejligheden ligger i, er fra 2020 og har elevator. Indenfor får I 73 kvadratmeter at indrette jer på, og plantegningen dækker over entré og gang med skabsplads, to værelser, flisebadeværelse samt opholdsstue og køkken i ét rum. Det ene værelse kan I indrette til soveværelse, mens det andet kan bruges til børn, gæster eller hjemmekontor. Faciliteterne er gode i hele hjemmet, for på badeværelset er der bruseniche, vaskemaskine og tørretumbler, mens køkkenet har alt i hårde hvidevarer, og et depotrum giver ekstra opbevaringsplads. I stuen er der plads til både spisebord og sofahjørne, og store vinduespartier giver rummet et fantastisk lysindfald og udsigt til de grønne omgivelser og den blå himmel. Herfra er der desuden adgang til jeres egen, brede altan, som med en sydvestvendt placering giver jer gode solchancer det meste af dagen. At byggeåret er 2020 skinner igennem i hele lejligheden, som fremstår velholdt, indbydende og moderne.Alt i alt en dejlig, lys og velindrettet lejlighed i et grønt kvarter med fællesskab og gode pendlermuligheder.Ring for fremvisning eller kom til “Åbent hus med tilmelding”…