Beskrivelse
Stor villa med mulighed for hestehold i villakvarter
Nu udbydes denne unikke villa med en super beliggenhed og med utrolig mange muligheder for de nye ejere.I forbindelse med opførelsen af denne villa er der tænkt på alt og opført i virkelig gode materialer. Her kan blandt andet nævnes snedkerinventar på badeværelser, hemse på værelser og massive egetræsgulve.Ejendommen byder på flere terrasser omkring huset, således at solen kan nydes hele dagen. Udsigten er rigtig god og der er kig udover området og mod skoven.Huset har højt til loftet og med de mange kvadratmeter er der plads til hele familien. De store vinduespartier giver et fantastisk lysindfald.Også ude er der rigeligt med plads. Ejendommen er indrettet med hestestald til løsdrift, og der har tidligere været ridebane. Netop dyrehold er en mulighed, da området ligger i landzone.Forenden af haven går en lille sti, som man kan følge få hundrede meter, hvorefter skoven starter.En ejendom, der ikke findes andre af og som bør opleves.Nim har godt 750 indbyggere. Der er et stabilt, varieret og aktivt foreningsliv, der møder stor opbakning fra de lokale. Det gælder aktiviteter som småbørnsgymnastik, fodbold og håndbold, yoga, tennis og badminton. Derudover byder Nim på både en cykelklub, et sangkor og en ungdomsklub. Nim ligger på kanten af et stort naturområde – ned til Gudenådalen og Nim Skov. Landskabet er let kuperet og omgivet af marker og skovstrækninger, og der er flere gode udflugtsmål i umiddelbar nærhed. Der er godt 8 km til Brædstrup, 14 km til Horsens midtby og ca. 7,5 km til E 45, afkørsel 56.Nim har kommunale dagplejere, en børnehave og folkeskole med 7 klassetrin (0.-6. klasse) med SFO-ordning. Børnene skal herefter starte i 7. klasse enten på Lund Skole eller Brædstrup Skole. Foruden pasningstilbud og skole byder Nim også på en ungdomsklub. Nim har desuden en købmand, så der er alt, hvad man skal bruge i dagligdagen….