Beskrivelse
Dejlig 1-plansvilla i den rigtige størrelse på den rigtige beliggenhed.Med sin placering helt i udkanten af Skibby ud til grønne fællesarealer og med gangsti til skole og naturskønne Selsø, får du her en af Skibbys mest attraktive beliggenheder.Ejendommen er lige til at gå til. Den er opført i 1985 og løbende holdt opdateret samt gennem de senere år moderniseret med nyere døre og vinduer, Genvex-anlæg, solceller med batteri, ny eltavle, ladestander til bilen, skøn udestue. Køkkenet og de to badeværelser er udskiftet i årene 2005-2007, mens taget er fra 2008. Her er med andre ord helt klar til dig.Ejendommen er godt isoleret og indeholder: Lækkert bryggers med mange skabe og gulvvarme. Køkken/alrum med udgang til den dejlige, sydvendte udestue. 2 regulære værelser, badeværelse med brus og gulvvarme. Stue med brændeovn og adgang til husets soveværelse med tilhørende badeværelse, ligeledes med brus og gulvvarme.Haven er arkitekttegnet, og her er dejligt drivhus og flere gode udhuse. Endvidere dobbelt carport.Der er stiadgang til byens skole samt 0-6-års daginstitution, som begge ligger i gåafstand. daginstitution. Den mest fantastiske natur findes i ligeledes gåafstand ved Selsø, hvor Møllekrogen og Skrivernæbbet ligger blot 1,5 km. fra ejendommen via stisystem.Skibby er Hornsherreds centrum og har det meste i indkøb med 3 supermarkeder, 2 byggemarkeder, flere genbrugsbutikker, blomster og brugskunst, ligesom her er en god og hyggelig biograf. Hvad man ikke finder i byen, kan købes i Frederikssund, Roskilde eller Holbæk, som alle ligger inden for 15-25 minutters kørsel. Den offentlige transport er god, og køreafstanden til Storkøbenhavn er ca. 45 minutter.Vi glæder os til at fortælle meget mere om Dådyrvej 103, Skibby og Hornsherred. Book en fremvisning på tlf. 31 40 90 00 og se og hør meget mere. Og er du ikke fra lokalområdet, så sæt evt. ekstra tid af til at gå eller køre omkring de skønne naturområder eller til en gåtur rundt i byen….