Beskrivelse
I landsbyen Spandet udbyder vi en etplansvilla fra 1964, som fremtræder yderst velholdt. Her får I en bolig, der fungerer fra dag et, og der er anlagt en skøn have med drivhus, hvor I kan slappe af i rolige omgivelser. Boligen er tilbygget i 1993, og der er plastvinduer i ejendommen fra 1991 og 1999.Huset har en fornuftig planløsning med tre værelser, og I kan se frem til en rummelig stue med et behageligt lysindfald. Her er der plads til både spisestuemøblerne og sofahjørnet, ligesom I kan besøge en hyggelig udestue med kig til haven samt den smukke natur, som omgiver landsbyen. Køkkenet er fra 1993 og fremtræder i god stand med hvide fronter – dertil er der installeret alt i hårde hvidevarer, inklusiv en opvaskemaskine. Boligens badeværelse er opført med gulvvarme og bruseniche, mens I også finder en vaskemaskine i rummet, og derudover er huset indrettet med en entre og et bryggers, hvorfra I kan tilgå et viktualierum.Ejendommen opvarmes ved et oliefyr med ny cirkulationspumpe fra 2021, og på grunden er der etableret en garage med vippeport og et stort isoleret værksted. Haven er charmerende med spændende staudebede, drivhus og en solrig terrasse, hvor tilværelsen nydes på fineste vis i sommermånederne. I det hele taget giver ejendommen et godt førstehåndsindtryk med en præsentabel forhave, og en mindre terrasse danner et fint udgangspunkt for morgenkaffen.Spandet ligger godt et kvarters kørsel fra Ribe, hvor I finder skoler og daginstitutioner, mens hverdagens indkøb kan foretages tættere på boligen i Roager. I bliver en del af et naturskønt område med åbne vidder, og der vil være rig mulighed for at udforske omegnen, som blandt andet byder på et større skovområde nordøst for landsbyen. En fredelig beliggenhed, som i særdeleshed vil dække behovet for frisk luft, god plads og flot natur.Kontakt os gerne for en fremvisning – vi glæder os til at vise jer boligen….