Beskrivelse
Der er mange flere muligheder, når man bor på landet …
… især når alting er lige om hjørnet.To kilometer fra øresundskysten, i en bittelille landsby, på en lillebitte vej som kun de lokale kender, ligger dette hus, som er blandt Danmarks mest autentiske, ~idylliske og velbevarede med sit bindingsværk og stråtag – naturens egne byggematerialer. Men lad os lige blive lidt ved øresundskysten, for der er ingen tvivl om, at de kommende ejere med fryd og fornøjelse vil bruge masser af tid ved vandet – og i vandet. Det er så sundt og lækkert, siges der. Er man ikke til en dukkert, er der liv og glade dage i en perlerække af havne med bådfolk, klargøring af net, duft af fisk og fiskehandlere, iskager, små hverdagsspisesteder, cafeer og gourmetrestauranter, hvidvin i glasset og svenskekystens lys over vandet i sommerskumringen.
Huset er velholdt i den betydning, at der absolut ikke skal gøres noget ved det. Alt er i orden, og alt spiller. Der er luft-til-vand varmepumpe, hyggelig brændeovn, næsten nyt stråtag på hovedhuset og helt nyt tag på annekset, ?nye vinduer og altandøre på 1.salen, nye gavle, nyt badeværelse og nyt køkken fra Nordiska kök.Det funktionelle anneks er en ønskedrøm for teenagere – og deres forældre – der nyder at kunne spille høj musik, eller øve med deres band. Som anneks fungerer det også som hjemmekontor eller overnatningsmulighed for gæster, som med stor glæde kigger forbi en anden gang – et par dage.
Haven er gennemtænkt og brugbar med en lækker stor terrasse, der giver et kig ud over skov og åbne marker. Haven er vel tilrettelagt med buske, blomsterbede – og et lille drivhus, hvor man kan høste hjemmedyrkede agurker og tomater i sommerhalvåret.
Der er som nævnt et par nabohuse i denne oprindelige del af Dageløkke, men når man parkerer bilen og går ind i huset eller ud i haven er man sig selv – afskærmet af tæt bevoksning. Og så er de gode naboer og genboer nordsjællandsmestre i hjælpsomhed og altid friske til en øl over hækken eller på terrassen. Eller i møder dem i havnen – der er godt nok mange muligheder……