Beskrivelse
Stor og spændende arkitektonisk villa beliggende for enden af et roligt og lukket vænge i det populære Højvangskvarter.
Åbent hus med tilmeldingskrav 27/12 – klik på billede –
Villaen rummer ialt 289 m2 fordelt på 2 plan og byder således på masser af plads til den store familie, der samtidig ønsker at bo i et af byens mest populære villakvarterer. Ejendommen er løbende vedligeholdt og moderniseret med bl.a. renoveret badeværelse, køkken og bryggers. I 2008 har den nuværende ejer lavet en flot tilbygning med et skønt alrum med store vinduespartier ud mod haven. Fra stuen er der en flot udsigt over Horsens by.
Fra ejendommen er der stisystemer til alle dagligdagens fornødenheder herunder skole, idrætsfaciliteter, daginstitutioner, indkøbsmuligheder m.m. Ønsker du at komme tæt på naturen vil en gå- eller løbetur på Bollerstien ud langs fjorden være oplagt.
Boligen indeholder i det øverste niveau en stor stue med parketgulve og brændeovn samt en skøn udsigt over byen gennem et stort hjørnevindue. Flot Designa køkken med sort granit bordplade i åben forbindelse med en skøn tilbygning, der byder på et lækkert alrum med klinkegulv med gulvvarme og 2 store skydedøre mod haven. Via en fordelingsgang med ovenlysvinduer er der adgang til et stort værelse (oprindelig 2 værelser og kan nemt opdeles igen), soveværelse med skabsvæg og udgang til terrassen, værelse/kontor samt et renoveret badeværelse med bruseniche og hjørne badekar.
Underetagen byder på fuld loftshøjde. Via indgangen ankommer man til en stor hall med lyse fliser med gulvvarme og trappe til overetagen. Desuden et godt bryggers med bordplads og plads til vaskemaskine og tørretumbler, et praktisk viktualierum, badeværelse med bruseniche og et godt aktivitetsrum med mange anvendelsesmuligheder. I underetagen er findes endvidere en fin garage til familiens bil eller til værksted.
Haven er enkelt anlagt med græs og sydvendte terrasser med gode læforhold. Den ene terrasse er overdækket og ligger med direkte forbindelse fra alrummet. I haven findes desuden et godt skur og brændeskur….