Beskrivelse
Indflytningsklar og moderniseret villa beliggende i yderst populære Dagnæsparken!
Åbent hus med tilmeldingskrav 15/8 – klik på billede –
Boligen er løbende vedligeholdt samt moderniseret således ejendommen i dag fremstår i nydelig indflytningsklar stand. Boligen indeholder desuden en moderne planløsning med separat forældre- og børneafdeling, hvor husets hjerterum, køkkenalrummet, danner centrum for hyggelige stunder for familie og venner. Ejendommen er opført i 1999 af det velkendte FM-Søkjær, og er løbende blevet moderniseret med blandt nyt Svane køkken i 2020, nyt Svane inventar i badeværelser i 2020, flere nye gulve i 2020, filtet vægge, renoveret lofter, udvidet skur samt indlagt fjernvarme mm. Overalt fremstår boligen i moderne stand og med et dejligt lysindfald fra de store vinduespartier.
Ejendommen byder på nydelig entré med god plads til sko og overtøj. Herfra fordelingsgang til bryggers med god skabsplads og med mulighed for integreret vaskemaskine og tørretumbler. Både entré, bryggers og gæstebadeværelse er med gulvvarme. Boligen indeholder 3 gode størrelser værelser. Det store Svane køkken står åbent til alrum med den indretningsvenlige stue med et dejligt lysindfald samt loft til kip. I den anden ende af boligen findes den separate forældreafdeling med stort soveværelse med skabe og tilhørende eget badeværelse med gulvvarme. Fra alrum og stue er der direkte udgang til den syd- og vestvendte fliseterrasse, hvor mange solrige timer nydes. Haven er nydeligt anlagt således, at denne kræver et minimum af vedligeholdelse for køber. Tilhørende boligen er stor integreret carport så man kan gå tørskoet ind i huset fra bilen. Hertil et skur i forlængelse til diverse opbevaring, cykler og haveredskaber mm.
Absolut en af de mest attraktive beliggenheder, helt ugeneret og med let adgang til den naturskønne Bollersti også kaldet “Planetstien”. Dagnæsparken er kendt for sit trygge miljø med gode stisystemer til hele området, og med let adgang til børneinstitution samt den populære Højvangsskole. Desuden let adgang til indkøb, sportsfaciliteter, butiksstrøg med Bowling, restaurant, fitness mm. Endvidere kan motorvej E45 nås på under 15 min. i både syd- og nordgående retning.
Alt i alt en indflytningsklar villa med en yderst populær beliggenhed til en attraktiv pris!…