Dagsværmervej 25, 3300 Frederiksværk

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Skønt sommerhus i dejligt område ikke langt fra fjorden

Vil I nyde ferier og forlængede weekender lige her på Dagsværmervej ? Når I pakker tasken og kører afsted mod sommerhuset, venter der familien nogle skønne dage, hvor I kan komme helt ned i gear og bare nyde familietiden sammen. Og med en beliggenhed kun en times kørsel fra København er det let at arrangere et impulsivt getaway til sommerhuset i det nordsjællandske.Sommerhuset fremstår i flot klassisk stand og der er god plads til at rumme hele familien. Planløsningen er veltilrettelagt og huset er indrettet med entré, to gode værelser og badeværelse med brus. Husets opholdsrum og hjerterum er det store og meget skønne rum med køkken og stue i halvåben forbindelse med hinanden. Her spreder brændeovnen varme og hygge til hele huset og her kan hele familien hygge sig med brætspil og varm kakao om aftenen.Udenfor finder I et godt udhus, der fungerer som bryggers samt en virkelig stor, vestvendt og solrig have. Der er terasseområder på begge sider af huset og især den vestvendte træterrasse indbyder til hyggelige grillaftener med jeres kære. Her skal livet nydes i fulde drag, mens solen skinner ned fra en skyfri himmel og om aftenen kan I trække ind under den sydvendte overdækkede del af terrassen og sidde længe ude og nyde de danske sommeraftener.Sommerhuset er beliggende i et naturskønt område kun en kort gåtur fra Roskilde Fjord. Her er I tæt på flere fredede områder og et utal af dejlige vandreruter venter jer. Det er altid muligt at få nye naturoplevelser på de mange stier i området, ved fjorden og ikke mindst i det enestående fredede område ved Grævlingehøj. Hvis I vil have en skyller efter vandreturen, er der kun ca. 20 minutters kørsel og så kan I hoppe i Kattegats blå bølger ved Liseleje. Her kan I også besøge en af de mange spisesteder, ishuse eller tage en tur på Naturlegepladsen med børnene.Lyder dette som noget for jeres familie ? Så ring til os og book en fremvisning af det dejlige sommerhus på Dagsværmervej 25.Vil du læse mere om mulighederne i vores kommune, så klik på nedenstående links.Oplev Halsnæs klik her & Vi elsker Halsnæs klik her…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Dagsværmervej 25 , 3300 Frederiksværk1.250.000 kr.20.358 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.034 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 59 ㎡Grund: 1863 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1977