Beskrivelse
Charmerende villa på nordsiden i Hvide Sande
Vi byder velkommen til en charmerende villa med god beliggenhed på nordsiden i Hvide Sande. På Dakotavej 16 får du let adgang til både fritidsaktiviteter, skole, indkøb, og derudover ligger huset placeret, så du har let adgang til havnen og dermed Vesterhavet.
Huset er opført i 1938, og om huset og dets omgivelser er der mange gode historier at fortælle. Huset er 105 m2 stort og er beliggende på en 789m2 stor, ugeneret grund.
Velkommen indenfor:
Stuen: Fra husets østside har du adgang til en fin entré, hvorfra du har adgang til ét af husets værelser, et lille bryggers med vaskesøjle samt husets badeværelse.
Fra entréen finder du også husets køkken i åben forbindelse med spisepladsen. Herfra kan du tilgå husets soveværelse, som fremstår rummeligt og med god plads til opbevaring af tøj m.m.
Fra køkkenet og spisepladsen finder du stuen, hvor den fine karnap skaber et meget lyst og venligt rum.
1. salen: På husets førstesal finder du et rigtig fint og anvendeligt rum – perfekt til hobbyrum, gæsteværelse eller aktivitetsrum. Ydermere er der også mulighed for, at rummet kan deles i to med en skillevæg, hvis du skulle ønske dette. På 1. salen finder du også en stor skunk, hvor der er masser af plads til opbevaring, som kan stå ganske ugeneret fra husets gæster og beboere.
Husets have byder på mange spændende historier og zoner, hvoraf der blandt andet kan fortælles, at en del af haven er “vild med vilje”, med god plads til dyreliv og uden vedligehold. Den resterende del af haven byder på dejlige lækroge, en stor og rummelig terrasse og adgang til et overdækket areal med et skur, hvor du får rig mulighed for opbevaring af havemøbler, redskaber m.m.
Til huset hører samtidigt en fin carport, hvor bil, cykler m.m. kan holde i læ for vestenvinden og ydermere en fin garage, med mange muligheder for værksted og opbevaring, hvor det er muligt at udføre sine hobbyer m.m.
Huset kan både anvendes til helårsbeboelse samt til flexbolig.
Går du med drømmen om et overskueligt hus, centralt beliggende i Hvide Sande, så kontakt os endeligt på 97 31 22 99. Vi er altid klar til at give en fremvisning samt give mere information!…