Dalen 21, 4130 Viby Sjælland

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

ATTRAKTIV VILLA MED CHARMERENDE OG UGENERET HAVE

Går I og drømmer om masser af plads og en central beliggenhed i Viby, så vil denne pragtfulde familievilla være lige noget for jer! Siden 2003 er boligen renoveret fra A-Z, så I her får et hjem i flot og indflytningsklar stand, og dertil kan I glæde jer til en charmerende have med et orangeri, der fungerer som en skøn oase i sommermånederne.Der er både lagt vægt på de æstetiske og funktionelle detaljer under renoveringen, som inkluderer opførelsen af første sal i 2009. Kvalitetsmaterialer er anvendt overalt, og når det kommer til enkelte paneler og bordpladen i køkkenet, har snedkeren været på arbejde. Boligens 217 kvadratmeter sikrer, at familien får masser af plads til leg, hygge og afslapning, og den åbne planløsning giver jer de bedste forudsætninger for at være sammen i hverdagen. Køkken, alrum og stue ligger nemlig i forbindelse med hinanden, så der opstår et samlet opholdsrum, hvor der altid er et område frit til juletræet, og med flere udgange til terrassen kan I skabe en flydende overgang mellem inde og ude i den lune sommertid.Etagens badeværelse er lige så gennemført i sit udtryk som resten af boligen, og dertil indeholder stueplan et værelse samt entre og bryggers. På første sal bliver I mødt af en stor, møblerbar repos, hvorfra I har adgang til to værelser og endnu et lækkert badeværelse. Afslutningsvis består villaen af et dejligt værelse med walk-in samt udgang til en altan, hvor solen kan nydes i læ i det tidlige forår. Generelt fremstår boligen lys og indbydende, og skal der være plads til dine, mine og vores børn, har I mulighed for at etablere et ekstra værelse i f.eks. stuen. Desuden er der gulvvarme i det meste af huset.Ikke nok med, at I her får et fantastisk hjem, I vil også blive de heldige indehavere af den hyggeligste have, der er lukket, sydvendt og ugeneret. I finder altid en plet med sol, og de fine terrasser skaber de optimale betingelser for jeres udeliv, der også kan udfolde sig i orangeriet. Her er scenen sat til mange gode stunder i stemningsfulde omgivelser med mulighed for at dyrke planter i det murede højbed. Gyngestativet bliver et sikkert hit hos børnene, og I får således en have, der vil glæde store som små. Til ejendommen hører også en flisebelagt indkørsel med carport samt tørreplads, cykelskur og værksted.Ejendommen ligger centralt mellem byens to skoler, ligesom andre af hverdagens behov også nemt dækkes, da I har gåafstand til det meste. De daglige indkøb kan foretages inden for 500 meter, mens der heller ikke er langt til daginstitutionen, og med fem minutters gang til stationen, kan I nemt tage toget til andre dele af Sjælland. Viby er en levende by med et godt foreningsliv, og på den måde kan I også sætte flueben ved et godt udvalg af fritidsaktiviteter, inklusive forskellige idrætsgrene.Vi glæder os til at introducere jer til denne villa, der vil blive et herligt hjem for en ny familie….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Dalen 21, 4130 Viby Sjælland4.195.000 kr.19.882 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.394 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 217 ㎡Grund: 779 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1957