Beskrivelse
Skøn og nyrenoveret villa med “ekstra værelse” i udhuset, så i alt 3 værelser
Denne lyse og skønne villa er beliggende ved det naturskønne område i Jyllinge Nordmark. Til villaen er der garage og udhus “værelse”, opført i samme stil som villaen. Der er fornyligt foretaget en flot istandsættelse med bl.a. nye gulve og gipslofter i stue, entré og værelser, nyt køkken, ny varmeumpe samt 400 mm loftisolering. Vinduer fra 2007. Der er ved at blive lagt sten i indkørslen, og det vil være klar til overtagelsen.Der er adgang til villaen både via en lys og rummelig entré, men også via det veldisponerede bryggers. Fra bryggerset er der adgang til villaens nyopførte køkken, der er i åben forbindelse med stuen. Køkkenet er opført slut 2021 i moderne, mørke elementer Fra Vordingborg Køkkenet og med alt i hårde hvidevarer – herunder to ovne og kogeplade med indbygget emhætte. I rummets anden vinkel er der plads til indretning med sofaarrangement, ligesom I fra hele rummet kan nyde det skønne lysindfald fra både vinduer og terrassedør, og varmen fra den centralt placerede brændeovn. Villaens to værelser nås fra entréen der også fungerer som fordelingsgang. Begge værelser er udstyret med skabsvægge med nye skydedøre. Slutteligt rummer villaen et lyst og pænt badeværelse med muret bruseniche og god skabsplads.Til villaen får I en pæn og vedligeholdelsesnem have med græsplæne, træer og bede. I haven er der anlagt fliseterrasse med direkte udgang fra stuen, samt flise- og småstensbelægning ved villaens indkørsel. Her er der plads til parkering af flere biler, og for enden af indkørslen kan I parkere bilen i den tilstødende garage med automatisk vognport. Garagen er pt. indrettet med to disponible rum, hvoraf det ene ville kunne anvendes til et “værelse”I nærområdet finder I både indkøbsmuligheder og daginstitutioner, mens der i Jyllinge centrum er flere indkøbsmuligheder, specialforretninger og restauranter. Byen byder også på skole samt masser af fritidsaktiviteter, herunder svømning i byens svømmehal. Hos Ekman Bolig glæder vi os til at fremvise denne lyse villa….