Beskrivelse
Dejlig penthouse på Dalgas Alle – Husk vi fremviser alle ugens dage; efter aftale.
Stor, 5- værelses ”penthouse” ejerlejlighed i solid moderejendom i Dalgas.
Her er kort afstand til Dalgas Torv, ådals området og rekreative områder i øvrigt. Tæt ved KCS, badeland og alle idrætsfaciliteter/haller samt til alle uddannelsesinstitutioner.
Ejendommen råder over fælles parkeringsområde, have, gildesal, vaskeri, cykelkælder samt eget depotrum i kælderen. Der er egen carport til lejligheden, ved parkeringsområdet.
Lejligheden, der er beliggende på 2. sal, er på hele 136 m² boligareal + meget stor sydvendt og delvist overdækket altan. Her er skøn udsigt og træbelægning, blomsterkasser og i øvrigt skøn udsigt over området. Der er altangang mod gården.
Alle vinduer og døre er skiftet til vedligeholdelsesfri plast med lavenergiglas.
Hele ejendommen opvarmes ved fjernvarme, med separate vand og varmemålere i hver lejlighed.
Lejligheden er indrettet med dejlig lys opholdsstue med udgang til altanen/terrassen. TV-stue eller stort soveværelse, alt efter behov, med nye laminatgulve.
Stort spisekøkken med massivt egetræs-inventar og alt i hvidevarer. Herforuden 3 soveværelser, alle med skabe og 2 badeværelser. Endelig er her rummelig entre med skabe.
En virkelig rummelig og velholdt lejlighed med altan og carport – bør absolut opleves….