Beskrivelse
Flot villa fra 2017 i 1 plan, og med lækker have
Dallvej 20 er beliggende i den hyggelig landsby Dall Villaby i 9230 Svenstrup. Her får du et lækkert og moderne hus fra 2017 på 150 yderst veludnyttede kvm. som fordeler sig på fire værelser, et køkken/alrum, en stor stue og to badeværelser. Huset er beliggende i rolige omgivelser tæt på skønne grønne områder. I Dall Villaby er der masser af plads til familielivet både inde og ude, med en skøn landsbystemning og samtidigt tæt på Aalborg og City Syd. Man ligger tæt på skolen i Ferslev, hvor der går skolebus til. Derudover er der etableret en god cykelsti fra Dall Villaby og Ferslev så man trygt kan sende børnene afsted til skolen. Du bydes velkommen i den hyggelige entre. Herfra er der adgang til husets velindrettede og stilede bryggers, hvor der er gode opbevaringsmuligheder og vaskefaciliteter. Fra entreen tilgås to gode værelser. Fra entreen er der videre adgang til et lyst og lækkert badeværelse med bruseniche opført i kvalitetsmaterialer. Køkkenalrummet er husets hjerte og samlingspunkt, hvor der er plads til at familien kan samles. Her er der installeret et smukt, moderne og funktionelt køkken med gode skabe og skuffer. Fra alrummet tilgås endnu et godt lyst værelse, samt et stort soveværelse med walk-in closet og eget badeværelse med bruseniche. Fra køkkenalrummet er der adgang til den hyggelige stue hvor der er et skønt lysindfald fra det store vinduesparti. De gode kvadratmeter giver plads til indretning af et stort sofaarrangement mm. Fra stuen og alrummet er der direkte udgang til husets store sydvendte terrasse hvor der er rig mulighed for at nyde solens stråler. Til villaen følger en stor og vedligeholdelsesnem have, hvor der er god plads til afslapning, boldspil og leg. Derudover er der en god stor carport med direkte adgang til et godt redskabsrum. Til boligen følger en byggeskadeforsikring der gælder frem til 2027. Kontakt os på 98382120 for en fremvisning af denne fantastiske bolig….