Beskrivelse
Huset her på Dalsgårdsvænget 20 i Fredericia er et nyt hus fra 1966. Forvirret? Det hænger sådan sammen, at huset sådan set er fra 1966, men da det i 2022-2023 er blevet renoveret fra top til tå, er det på sin som at flytte ind i et helt nyt hus. Huset har tilmed fået en tilbygning, så det nu har tre gode soveværelser og samlet 118 m2. Velkommen til!Huset ligger rigtig godt helt for enden af et lukket vænge i Nørremarkskvarteret i det nordlige Fredericia. Det er et enderækkehus, og der er stisystemer lige ved siden af huset, der blandt andet fører til et børnehus i nærheden. Derudover er det store naturområde Skansen også nærved.Så godt som alt blev skiftet under renoveringen. Gulve, lofter, interiør, vinduer, døre, el-, vand- og varmeinstallationer, taget, tagrender, nedløbsrør, terrassen og plankeværket er altsammen nyt. Alt interiør er fra Kvik, og i stuen og på værelserne blev der lagt lækker egeplank. Huset opvarmes i øvrigt ved fjernvarme.Også planløsningen blev ændret, så huset nu har et åbent opholdsmiljø. Køkkenet står stilrent langs den ene væg og går i ét med stuen foran. Herfra giver et par dobbeltdøre adgang til en dejlig træterrasse, der vender stik syd. Der er indbyggede skabe i alle tre soveværelser, mens badeværelset har gulvvarme, en rummelig glasbruseniche og væghængt toilet. Endelig får I også et godt bryggers med endnu mere opbevaringsplads og egen indgang udefra. Terrassen er en ægte lille oase. Den ligger godt i læ af huset, og får sol langt det meste af dagen. Haven foran er tilsået med græs, der vil titte frem i løbet af sommeren. Og da det er et enderækkehus, er der også passage om huset til den ene side. Der følger endvidere en carport med ejendommen, der ligger omkring 50 meter fra hoveddøren. Ring og bestil en fremvisning i dag!…