Beskrivelse
Dejlig toværelses stuelejlighed med egen have og et stenkast fra Søndersø
Dejlig toværelses stuelejlighed med egen have og et stenkast fra Søndersø
Der er så skønt og fredeligt på Dalsø Park 9A, st. I et lukket boligområde og blot et stenkast fra Søndersø venter nemlig den nye hverdag. Den kommer til at udspille sig i en dejlig toværelses lejlighed, som ligger godt i stueetagen med egen terrasse og have.
Udgangspunktet er ideelt, for du bydes først og fremmest velkommen af en entré med praktisk skabsplads. På venstre hånd herfra ligger badeværelset, der har en god størrelse og er udformet med både vaskemøbel og vaskesøjle. Et spiseområde og en sofakrog kan desuden sagtens flytte ind i køkken-alrummet-opholdsstuen, hvor kvadratmeterne tillige sørger for gode indretningsmuligheder. Der ud over er der et stort værelse, som i dag er delt i 2 afdelinger.
Der er talrige fordele ved at bosætte sig i stueetagen, og en af de vigtigste er, at du via køkken-alrummet kan træde ud i din egen have. Den fremstår ganske ugeneret og indrammes skønt af grøn beplantning. Scenen er således sat for masser af udendørsophold, hvor den friske luft kan nydes, når sommeren melder sin ankomst. Det samme kan du gøre på det grønne fællesareal, og som prikken over iet er der parkeringsfaciliteter lige ved ejendommen.
Små 300 meter væk kan du gå til søen og udforske vandkanten hele vejen rundt ved at følge den hyggelige sti langs bredden. De snoede stier er der faktisk ikke så få af, og de baner også vej ud til grønne områder og flere storslåede skove, hvor du kan få mange timer til at gå med gå- og cykelture i trækronernes skygge, pauser ved bålpladserne og andre rekreative fornøjelser.
Efter ganske en kort cykeltur finder du også nærmeste skole såvel som svømmehal, sportshal og en institution med både børnehave og vuggestue. Der er desuden omtrent to kilometer ind til hjertet af Værløse, hvor du kan udforske forretninger, restauranter, specialbutikker m.m. Skal du lidt længere væk fra hjemmebasen, kan du hoppe på toget ved Værløse St., som transporterer dig direkte til bl.a. København H, og ellers er det bare at flette ind på motorvejen.
Hvorfor skal du købe denne bolig? Fordi du får hjemme i et naturskønt område, og du flytter ind i en god stuelejlighed med egen have.
Ring for personlig fremvisning eller tilmeld dig til “Åbent hus med tilmelding”….