Dalstrøget 29, 5550 Langeskov

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Lys og moderniseret etplansvilla i Langeskov – tæt på alt

I bør unde jer selv et kig på denne velfungerende etplansvilla i Langeskov, hvis drømmen om hus og have skal realiseres. Villaen fra 1980 er i sig selv et solidt og velholdt byggeri, mens flotte opdateringer af inventaret sikrer jer en lys og moderne bolig, der med sine 149 m2 også er rummelig. Ikke mindst får I dertil en skøn have og en beliggenhed, som imødekommer jer på alle parametre.

Dalstrøget er en lukket vej, og I skal ned til ét af de sidste huse på vænget for at finde nummer 29. Udgangspunktet er med andre ord fredeligt, og alligevel er adressen central. Med omkring 700 meter til Langeskov Skole og idrætsforeningens gode faciliteter er en del af det praktiske på plads, mens 800 meter er afstanden til butikkerne i centret, hvor stationen ligger lige ved siden af. Til Odense C er den samlede rejsetid kun på 20 minutter, uanset om I tager toget eller bilen, og dermed er den offentlige transport er et realistisk alternativ til at køre selv.

Rødbrune murstensfacader og et praktisk valmtag med et lille, charmerende svaj udgør villaens ydre træk, og ved huset har man opført en stor carport på 56 m2. Den flot anlagte have folder sig ud på husets solsider, hvor man samtidig har sørget for at prioritere forskellige, ugenerede terrassemiljøer, så I kan følge solen fra morgen til aften.

Indenfor er de omfattende opdateringer ikke alene kosmetiske. For eksempel har man prioriteret gulvvarme i alle rum påær bryggerset. Gennemgående er inventaret lyst, pænt og velholdt, og særligt opholdsrummene har fået lidt ekstra plads at brede sig over. Et rummeligt spisekøkken fra 2006 udgør sammen med den store vinkelstue de hyggelige samlingspunkter. I en afdeling for sig ligger villaens tre værelser sammen med et stort og pænt badeværelse. Også gæstetoilettet er opdateret, og skulle I på sigt have et ekstra badeværelse på ønskesedlen, er der plads at give af i den indbydende entré. For nuværende er det dog bare rart, at villaen fremstår i lys og indflytningsklar stand.

Har I lyst til en fremvisning, står vi klar til at hjælpe – velkommen til….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Dalstrøget 29 , 5550 Langeskov2.195.000 kr.14.198 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.774 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 149 ㎡Grund: 779 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1980Sidste tilstandrapport er fra: 2024-11-12 check den her