Beskrivelse
Indflytningsklar 3V’er med flotte opdateringer og hyggelig altan med den fineste udsigt
Hvis man bedømmer denne treværelses lejlighed alene på sin funktionalitet og sine stilrene opdateringer, tegner der sig allerede et overbevisende billede. Men for at opnå en fuld forståelse for boligen, må vi have konteksten med. Lejligheden ligger på en rolig vej i eftertragtede Dyssegård i Gentofte Kommune med kun fem minutters gang til Vangede Station. Ejerforeningen fungerer som sin egen lille bydel, med store grønne fællesarealer, legepladser, mulighed for egen køkkenhave og carport, samt gode parkeringsforhold inklusiv nye el-ladestande. Lejligheden har også brugsret til eget stort kælderrum. Nærområdet er fyldt med handlemuligheder, herunder en Netto kun 100 meter fra lejligheden. Derudover ligger Munkegaardsskolen og flere institutioner i nærområdet. For enden af vejen finder du Søborg Hovedgade, som indeholder caféliv, specialforretninger, fitnesscenter og spisesteder med menukort fra alle verdensdele. Selve lejligheden har en central placering i foreningen. Du møder boligen øverst oppe på tredje sal i ejendommen, hvor den fremragende planløsning kun toppes af de mange flotte renoveringer, det fantastiske lysindfald og den imponerende udsigt. Køkkenet er nydeligt opdateret med gråtonet skabsinventar, egetræsbordplade og greb i børstet stål. Badeværelset byder på badekar og fremstår ligeledes pænt, mens leverummene består af to soveværelser og en rummelig opholdsstue. Det store soveværelse kan umiddelbart indrettes med kontorplads, og endelig har stuen udgang til en hyggelig sydvestvendt altan, som giver dig et skønt, charmerende og ikke mindst privat udemiljø, hvor du kan nyde eftermiddagssolen og den smukke solnedgang. Vi arrangerer med glæde en fremvisning af denne indflytningsklare lejlighed. Kontakt os allerede i dag for at høre nærmere….