Beskrivelse
Rummelig 3-værelses med fantastisk udsigt
Det er en fornøjelse at kunne byde velkommen til denne rummelige og potentialerige lejlighed på Dalstrøget 76. Med en elevator der tager dig med op til 4. sal, findes lejligheden for enden af en svalegang, som byder på både ugeneret, grønt kig og morgensol. Her får du alt hvad man kan ønske sig på 87m2 i form af en stor stue med udgang til vestvendt altan, med langt frit kig, to gode værelser, spisekøkken, badeværelse og en stor entre. Lejligheden skal opleves som den er, og med dets muligheder er det kun fantasien der sætter grænser for hvordan din drømme lejlighed skal se ud. Med sine veldisponerede rum og den skønne altan er mulighederne mange. Lejligheden ligger i en god, populær forening lige mellem Vangede Station og Søborg Hovedgade og kigger du nærmere på lokalområdet, vil du måske forstå, hvorfor foreningen er så attraktiv. Fem minutters gang fra hoveddøren kan du finde dig en plads i S-toget, og du finder både en Lidl og en Netto på selve foreningsarealet. Skal aftensmaden desuden være nem, kan du gennemføre en kulinarisk verdensturné lige nede på Søborg Hovedgade, hvor det i forvejen brede udvalg hele tiden vokser sig større….