Beskrivelse
Velindrettet 2V’er med vestvendt altan – 500 meter til S-toget
Der hviler en sympatisk pragmatisme over boligblokkene på Dalstrøget, hvor god afstand og grønne områder mellem bygningerne giver kvarteret et hyggeligt og fredeligt præg. I én af de sydligste ejendomme udbyder vi denne velindrettede 2Ver, der endda har en lukket,~ vestvendt altan i hele lejlighedens bredde.Udgangspunktet er Dyssegård – i smørhullet mellem Vangede S-togsstation og Søborg Hovedgade. Stationen ligger kun 500 meter væk, og på vejen passerer du både Netto og Lidl. Butiksudvalget udvides betragteligt, når Søborg Hovedgade tælles med i ligningen, og du må lægge en dedikeret indsats, hvis du skal nå at afprøve alle områdets caféer og spisesteder. Seks kilometer adskiller dig fra søerne ved Indre By, og samme cykelvenlige afstand er der i øvrigt til Danmarks Tekniske Universitet.Du finder lejligheden på tredje sal i en gulmuret ejendom fra 1959, og der er elevator, så de fyldte indkøbsposer nemt er fragtet fra cykelkurv eller bagagerum til hoveddøren. Ejendommen er også bygget med svalegange, så du skal ikke bekymre dig om larmen fra en rungende trappeopgang.Boligens indretning formår ligesom omgivelserne at balancere det pragmatiske med det hyggelige. Du bydes velkommen indenfor i en fin entré, inden fordelingsgangen tager imod. Her er indbygningsskabe, som tilmed udnytter den gavmilde loftshøjde til fulde, og derudover fungerer gangen som bindeled til alle rum. Stuen og soveværelset er næsten lige store, og begge har forbindelse til den lukkede altan. Den største forskel på rummene er faktisk, at soveværelset er udstyret med et praktisk walk-in-closet.I badeværelset får du plads til en vaskemaskine, mens køkkenet kan indrettes med en spiseplads. Både køkkenet og badeværelset er desuden opdateret, men ikke for nylig. Helhedsindtrykket er enkelt, lyst og pænt, men der er intet til hinder for, at du selv sætter gang i at modernisere.Hør mere ved en fremvisning – kontakt os….