Beskrivelse
Liebhaver ejendom med udsigt til naturskønt område – Husk vi fremviser alle ugens dage; efter aftale
Særdeles velbeliggende liebhaver-ejendom i naturskønt område med udsigt ned over fantastisk naturområde. Frit placeret med kig over åbne marker og en fantastisk parklignende have med egen lille nyplantet skov.
I nærområdet bydes der bl.a. på golf, rideskole, lystbådehavn, kajaksejlads, skole, børnepasning og idræt, alt indenfor rimelig afstand.
Området ligger mellem Nykøbing/Glyngøre og Skive. Til Skive er der 20 km og Nykøbing 13 km.
Grunden er på hele 1,5 ha og med indbydende vestvendt terrasse med integreret overdækning via husets tag. Grunden er med stort stenbelagt parkering/legeareal med tilkørsel til helt igennem fantastisk garage med dobbelt garageporte samt port i gavlen. Grunden er overvejende randbeplantet og med store plænearealer, hvor den ene er med adskillige frugttræer. Mod vest er haven åben mod den skønne udsigt. Det resterende areal er som tidligere nævnt tilplantet til lille skov, hvilket ca. udgør 9.000 m².
Boligen er opført i 2005 og tilbygget i 2020. Boligen er med et samlet bebygget areal på 267 m², hvoraf 169 udgør bolig, 38 m² overdækket terrasse samt 98 m² garage. Herforuden er der udhus på 20 m². Opvarmning sker ved luft til vand varmepumpe.
Boligen er opført i smukke hårdtbrændte munke ligende sten, sort betontagsten og hvide vinduer i træ. Garagen er med facade af varmebehandlet fyrtræ og ligeledes med sort betontagsten samt hvide plastvinduer.
Boligens planløsning byder på stort kombineret entre og bryggers med flotte grå klinker og videre adgang til såvel boligen og garagen. Mindre fordelingsgang fører til to værelser, gæstetoilet, soveværelse med videre adgang til forældrebadeværelse med dobbelt vask og rummelig bruseniche. Endelig er der adgang til fantastisk køkkenalrum med åben forbindelse til stuen med stor spiseplads og opholdsafdeling. Køkkenet er med flot inventar med trælook og masser af bordplads og alt i hvidevarer. Fra alrummet er der udgang til dejlig integreret udestue. Fra såvel udestue samt alrummet/stuen er der fantastisk og lang udsigt til den omkringliggende natur.
Alle lofter i boligen går til kip og med trodtekt samt spots. Gulve hvor der ikke er klinker er med flot linoleumsgulv i planker, med træ look.
Garagen er helt igennem fantastisk med loft til kip og troltekt. Gulvet er med grå epoxy og virkelig anvendelig til mange gøremål foruden bilen som f.eks. leg, fester og anden hobbys.
Alt i alt en absolut velbeliggende og velplejet liebhaverbolig.
Her vælger man selv, om man vil leve stille og roligt, eller om man vil indgå i et hyggeligt og aktivt fællesskab….