Dalvænget 8, 8382 Hinnerup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

MODERNE UDSIGTSVILLA I POPULÆRT KVARTER

Store, lyse åbne rum. Kvalitet af højeste skuffe. En fantastisk udsigt over området. Alt dette bliver jeres nye hverdag på Dalvænget 8, hvor et super lækkert hus i to etager står klar til at modtage jer de kommende år.Når I træder indenfor, bliver I mødt af en praktisk kombination af bryggers og entré, hvor der både er plads til overtøj og sko, og hvor rengøringsmidler og vasketøj også hører hjemme. Udover at give adgang til stueplans store, flotte badeværelse, der er indrettet med den rolige farvepalette for øje, er der også fri passage til stueplans store leverum, der kombinerer køkken, alrum og stue i ét. Med de lyse akustiklofter og de store vinduespartier bliver der automatisk skabt en god og indbydende rumfornemmelse, som kan forlænges ud mod vest, når glasdøren skyder til side og afslører den hævede terrasse direkte mod de åbne vidder med den flotteste udsigt, man kan forestille sig.Tager I trappen nedad mod underetagen, når I en centralt beliggende repos, der forgrener sig ud mod de fire regulære værelser. Det ene har et tilstødende walk-in, og desuden er der også et stort badeværelse, som udmærker sig ved et dejligt badekar, der indbyder til velvære. Selvom der er tale om en underetage, er der masser af lys takket være det skrånende terræn, og særligt mod vest er det herligt at have udsyn til de grønne arealer, som grunden støder op til.Til ejendommen hører en lille, men nem have samt en bred carport med skur, og flere steder er det oplagt at stille et lille havemøblement, så stunderne i det fri kan nydes på behørig vis.Det populære boligområde i Hinnerup er en nyere udstykning, som især har magnetisk tiltrækningskraft på de aarhusianske børnefamilier – og det hele kan nås i gåafstand. Supermarkeder, skole, daginstitutioner og kvarterets legepladser er lige inden for rækkevidde, og i den hyggelige bymidte er der flere butikker og sågar en togstation, som nemt forbinder jer med Aarhus storbyliv.Alt i alt er dette et fantastisk sted at bo for jer, der søger nye græsgange i en af Østjyllands mest populære byer, og som sætter pris på nybyg af høj kvalitet.Velkommen hjem….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Dalvænget 8 , 8382 Hinnerup4.250.000 kr.27.419 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.536 kr/mdrVillaEnergimærke: A2015Størrelse: 144 ㎡Grund: 299 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 2020