Beskrivelse
Indflytningsklar bolig med naturskøn beliggenhed og kort afstand til skole
Åbent hus med tilmeldingskrav 23/7 – klik på billede –
På Damagervej 2, finder du denne skønne perle beliggende i Hosby, kun 5 minutters kørsel fra Juelsminde by med indkøb og skole. Dette område er især kendt for at have nogle af Juelsmindes smukkeste naturområder, hvor du kan nyde gåture i det store skovområde på As Hoved eller i idylleriske park ved Palsgård Gods.
Boligen ligger få minutter fra As Friskole og Naturbørnehave, lige udenfor døren holder skolebussen til Juelsminde og busforbindelsen til Horsens.
Boligen er renoveret i 2010 af nuværende ejer og har bl.a. fået nyt tag, nye vinduer, et moderne køkken samt et renoveret badeværelse på første sal. Derudover er blevet lagt nye gulve i en stor del af huset. Boligen har desuden et lavt energiforbrug pga. efterisolering og gulvvarme i stue, køkken/alrum og på værelserne i stueplan.
Boligens hjerterum er det store, indbydende køkken/alrum med stue i et, hvor der er rum til at nyde samværet med familien. I køkken/alrummet er der loft til kip, ovenlysvindue og mulighed for at åbne helt op til terrassen og bringe naturen indenfor. Sælger har særligt været glad for denne mulighed om sommeren. Den indbyggede brændeovn skaber varme og en hyggelig atmosfære indendørs. Boligen byder også på en hyggelig havestue, 2 gode værelser, viktualierum, bryggers og badeværelse i stueplan. Desuden et isoleret hobbyrum på ca. 30m² og et værksted på ca. 8m² som forbindes via havestuen.
Første salen byder på et rummeligt badeværelse og 2 gode værelser hvor det ene er med walk-in.
Til boligen er en helt fantastisk og ugenert have, med flere skønne træterrasser hvor solen kan nydes uforstyrret hele dagen. I den hyggelige have finder du også det lækre vildmarksbad, hvor du kan slappe af og nyde naturen efter en lang dag på arbejde – der findes næsten ikke noget bedre. I haven er der også skur til cykel/brændeskur og haveskur.
Så går du med drømmen om at flytte ud, hvor der er fred, ro og højt til himlen, og kunne du tænke dig en ejendom, der er fuldstændig indflytningsklar, så behøver du ikke lede længere – den er lige her…