Beskrivelse
Flot villa i dejligt område
Åbent hus med tilmeldingskrav 8/4 – klik på billede –
Med en attraktiv beliggenhed i “Parkerne” i godt og børnevenligt område med stisystem til børnehave, skole og indkøb finder man denne indflytningsklare bolig. Du er tæt på grønne områder, har nem adgang til motorvejsnettet og på modsatte side af vejen ligger Cuben, hvor der er masser af sportsaktivitet og foreningsliv.
Grunden er rigtig fin og privat m. stort opholdsområde mod syd/øst, hvor sælger blandt andet har lavet overdækket areal m. hævet terrasse, hvor aftensolen kan nydes. Der er muret garage på 42 m2 m. el-port og god plads til parkering i indkørslen.
Siden 2017 er der foretaget mange forbedringer herunder udskiftning af vinduer og døre (tagvinduer undtaget), renovering af bryggers, bad og køkken/alrum samt tilbygning af den fineste udestue, der fungerer som integreret del af beboelsen.
Indgang er via pænt bryggers m. plads til vaskesøjle, lækkert køkken/alrum m. inventar fra 2019, god spiseplads og pillebrændeovn fra 2021. Fra køkkenet er der udgang til udestuen, som sælger benytter som dagligstue. Derudover er der soveværelse m. laminatgulv, stort badeværelse m. adgang til mindre værelse, der i dag benyttes som walk-in closet. 1. salen indeholder repos m. adgang til 2 værelser, pænt badeværelse m. brus, Gennemgangsværelse/kontor m. adgang til stort værelse m. udgang til altan.
Kort sagt: Velkommen på Damgårdsparken 30!…