Beskrivelse
Flot hus med supergod planløsning
Velkommen til denne meget veludnyttede bolig, der gennem de seneste år er blevet grundigt renoveret, så den i dag står flot og lige til at rykke ind i. I 2007 fik huset den helt store tur og blev samtidigt udbygget med den store stue med loft til kip og glasparti mod haven. I ´14 blev stuen renoveret, husets øvrige vinduer skiftet, og der blev installeret nyt køkken og bryggers mm. Senest er det ene badeværelse totalt renoveret i ´18. Huset ligger på en stille, blind vej i et af Rødovres mest attraktive områder – Hendrikholmskvarteret. Her er højt til loftet, fuglefløjt og kun få minutter til Vigerslevparken, Harrestrup Å, Damhussøen og -torvet med delikatessebutikker og café. Supermarkeder og Rødovre Centrum ligger indenfor kort afstand, og her er nem transport med både bil, offentlig trafik og cykel.I starter i entreen og fordelingsgangen med god plads og adgang til det ene badeværelse med bruseniche. Herfra er der dør til husets hjerte, det store køkken-alrum i åben forbindelse med stuen. Køkkenet er fra JKE og har for et år siden fået ny bordplade. Det er indrettet med masser af arbejds- og opbevaringsplads, sokkelskuffer, induktionskogeplade, Quooker samt ovn og kombiovn i en god arbejdshøjde. Derudover er her plads til det helt store spisebord, så I kan samle hele familien omkring bordet. Stuen har et skønt lysindfald pga. de store vinduer til kip og med dør til den overdækkede terrasse, er det nemt at rykke udendørs, når vejret tillader det. To (børne-)værelser og et master bedroom med privat badeværelse en suite – alle med skabe. Bryggers i samme stil som køkkenet med vaskesøjle, god skabsplads samt trappe til loftrum med plads til opbevaring.Huset er ligeledes seniorvenligt, da der ikke er dørtrin mm.Overkommelig og privat have med flere terrasser og skur til redskaberne….