Dammen 4A, 8530 Hjortshøj

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Nydelig villa i den hyggelige landsby Todbjerg

På Dammen 4A finder I denne fine villa, der består af 114 kvadratmeter i ét plan med forskudte niveauer. Planløsningen fordeler sig over to værelser, et badeværelse, et bryggers, et køkken-alrum og en stue samt en udestue. Dertil er der en carport og et skur og ikke mindst den lukkede have på 944 kvadratmeter. I får skoven som nabo, hvilket skaber en helt særlig stemning på adressen. Bussen kører knap 150 meter fra hoveddøren, og inden for gåafstand har I også dagtilbud. I Hårup er der skole og idrætsaktiviteter, mens I kan køre til indkøbsmuligheder på under ti minutter i bil. Skal I en tur til Aarhus, fører bilen jer derhen på omtrent 20 minutter. Boligen er opført i 1985, og den præsenterer sig pænt med røde mursten, hvide vinduesrammer og ensidig taghældning. I træder indenfor via entréen, der leder jer til badeværelset og de to værelser. Badeværelset har en muret bruseniche, og begge værelser er forsynet med indbyggede skabsløsninger. Køkkenet fremstår i et lyst design med masser af opbevaringsplads, og den åbne forbindelse til alrummet og stuen skaber et indbydende rumforløb. I stuen strømmer solen gavmildt ind fra syd, og det kipførte loft bidrager positivt til atmosfæren. Et par trin fører jer fra køkkenet til et gangareal, hvor bryggerset og den herlige udestue tilgås. Udestuen er et skønt opholdssted, hvor solen skinner ind fra øst og syd, og med to udgange til haven er det nemt at komme ud under åben himmel. Grunden er primært anlagt som en vedligeholdelseslet græsplæne, der flere steder prydes af fine træer og buske. Der er også et par terrassearealer, hvor I kan slappe af og nyde udendørslivet i fulde drag….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Dammen 4A , 8530 Hjortshøj2.299.000 kr.19.263 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.287 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 114 ㎡Grund: 944 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1985