Beskrivelse
Flot og meget velholdt gulstensvilla som er totalt gennemmoderniseret
Her får du en rigtig flot bolig, som er meget centralt beliggende med gåafstand til byens banegård, indkøb og skole. Rigtig dejlig og charmerende villa hvor der i 2008 blev isat nye vinduer, pålagt nyt tag med cementtegl, og lagt nye klinker i kælderen. I 2018 kom der nyt flot Svane-køkken, nye gulve og lofter, samt nyt gæstetoilet. Så alt i alt fremtræder huset som en skøn, moderne og indflytningsklar bolig. Villaen er beliggende på en lille grund med god stor nyere terrasse, samt tilhørende g…
Beskrivelse
På Danmarksgade 2 finder du denne nydelige ejendom, som over flere omgange er blevet flot renoveret, hvor pladsen er gavmild, og hvor den centrale beliggenhed er familievenlig med stort F takket være rolige omgivelser og rare naboer.Blandt de mange forbedringer og renoveringer kan vi nævne, at det flotte indgangsparti er fra 2008, hvor også tag og vinduer blev udskiftet, og hvor der blev lavet ny skorsten og lagt klinker i kælderen. I 2018 var det så stueplans tur. Her blev gulve og lofter udskiftet, og der blev lavet nyt gæstetoilet og Svane-køkken. Senest er der etableret separatkloakering i 2019.Villaen fordeler sig over halvandet plan samt fuld kælder. Alle tre plan er kendetegnet ved lyse, imødekommende rum, og det understreges allerede i det øjeblik, du træder indenfor i den store, højloftede entré. Stueplan er indrettet med et stort opholdsmiljø, hvor køkken, alrum og stue ligger i et åbent rumforløb. I stuen er der pillebrændeovn med mulighed for app-styring, og fra alrummet kan du slå dobbeltdøre op til det store terrassemiljø udenfor. Stueplan byder også på et gæstetoilet, mens husets badeværelse er at finde på første sal. Heroppe får du også to værelser, hvoraf det største har alkove og altanudgang. Det har oprindeligt været opdelt i to rum og kan genetableres som sådan.I underetagen finder du masser af gode og virkelig velanvendelige kvadratmeter. Ikke mindst de to store disponible rum kan bruges til meget. Men også pladsen til viktualier, tøjvask, bryggers og værksted er guld værd. Har du brug for yderligere opbevaringsplads, er det oprindelige udhus perfekt til dette. Dertil kommer separat cykelskur og brændely.Kvarteret er kendetegnet ved et godt naboskab, hvor man blandt andet mødes til den årlige vejfest. Adressen er derudover også værd af hæfte sig ved, fordi den på én gang ligger helt roligt og samtidig ganske centralt med gåafstand til gode idrætsfaciliteter, park og bymidten.Kontakt os for en fremvisning….