Beskrivelse
Med gode parkeringsforholdHer får du muligheden for at erhverve en velindrettet 2-værelses lejlighed med en attraktiv og central beliggenhed. Fra adressen har du kort afstand til byens mange faciliteter – herunder gågaden, handelsskolen, havnen, togstationen, svømmehallen, biografen og Det Musiske Hus, som alle kan nås til fods.Ejendommen er opført i tre etager, og lejligheden er beliggende på 1. sal. Der er tale om en ende-lejlighed, hvilket giver den fordel, at boligen er større end de øvrige i opgangen. Samtidig er soveværelset placeret ugeneret, da vinduet vender frit. Til ejendommen hører et stort fælles gårdareal med gode parkeringsmuligheder. Derudover medfølger et praktisk opbevaringsrum i kælderen. I kælderen findes også fælles vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler, ligesom der er cykelskur og fælles gildesal til ejendommens beboere.Lejligheden er indrettet med en god entré, et stort og lyst soveværelse med skabe samt et pænt badeværelse med bruseniche og vaskearrangement. Fra entréen er der adgang til et flot IKEA-køkken i åben forbindelse med alrum og stue, hvilket giver et funktionelt og indbydende opholdsrum.Lejligheden er moderniseret med troldtektslofter med spot og lydpaneler på nogle af væggene med indbygget ledlys, der giver et hyggeligt og varmt touch til lejligheden


