Beskrivelse
God og velholdt muremestervilla tæt på bylivet i Horsens
Det er en nydelig og ganske charmerende murermestervilla på 152 etagemeter, der venter på Danmarksgade 6. Her tager huset fra 1930 sig klassisk ud med røde sten og hvide dannebrogsvinduer – og så er boligen løbende vedligeholdt inde som ude, så I flytter ind i en god bolig i god stand med kort afstand til centrum. Velkommen.Den 500 kvm store grund giver anledning til en skøn have, hvor den sydvendte placering sørger for at solens stråler fanger jer hele dagen. Nyd tilværelsen under pergolaens kravlende blomster, invitér på grillaftener på terrassemiljøerne – og så kan I trygt lade børnene hygge sig med både gyngestativ og trampolin på græsset, for haven er lukket til alle sider.Indenfor vil I lægge mærke til forbedringerne, der bl.a. tæller nybehandlede gulve i stueplan, et Svane-køkken med nye hvidevarer og en delvis efterisoleret overetage – alt sammen lavet indenfor de seneste år, ligesom murværket og et vindue også er det. Alligevel er her plads til de charmerende detaljer, hvor bl.a. let stukkatur og fyldningsdøre sætter den helt rigtige stemning.Planløsningen strækker sig over en entré, et toilet, et køkken, to stuer samt en udestue i stueplan, mens førstesalen byder på tre regulære værelser. Afslutningsvis får I en god og anvendelig underetage på 56 kvm med egen indgang, hvor der er både gulvvarme og 2,2 m til loftet. Her ligger husets badeværelse side om side med de to gode disp. rum.I får det bedste fra to verdener her på Danmarksgade 6, for den gode murermestervilla er placeret på en rolig vej uden for megen udefrakommende trafik, hvilket resulterer i en rolig beliggenhed med gode forstadsfornemmelser. Alligevel er I særdeles godt placeret i forhold til byens centrum og hverdagens fornødenheder, for alt lige fra Horsens Station, butikker og indkøbsmuligheder til skoler og daginstitutioner ligger i gåafstand, ligesom børnefamilien kan glæde sig over ti minutters gang til naturstier og legeplads ved Bakkelunden….