Beskrivelse
Flot og velholdt villa i Faxe Ladeplads
På Dannebrogsvej 2 i Faxe Ladeplads møder I denne fine og yderst velholdte villa, der foruden en attraktiv beliggenhed tæt på flot natur og byens muligheder også byder på en veldisponeret planløsning i form af lyse opholdsrum og tre værelser. Haven er fortrinlig med blandt andet en stor, nyanlagt terrasse. Velkommen til.I bosætter jer ganske fordelagtigt, og fra hoveddøren har under 200 meter til skolen og SFO. Meget længere er der ikke til den nærmeste dagligvarebutik, og i lokalområdet finder I alt fra en lækker badestrand, en hundeskov med faciliteter til agilitytræning og en skatebane. Her er et rigt foreningsliv med afholdelse af loppemarkeder i sommerweekenderne og musikarrangementer og adskillige idrætsklubber, I kan blive en del af.Ejendommen præsenterer sig med en solgul facade, og husets høje standard kan skyldes et væld af forbedringer og istandsættelser, der er foretaget de seneste år. Eksempelvis er køkkenet, herunder også hårde hvidevarer, skiftet i 2018, alle lofter er malet og de indvendige døre er udskiftet. Taget blev renset, og i indkørslen blev fliserne ligeledes afrenset. I 2019 kom et haveskur med indlagt strøm og den flotte terrasse til, mens 2020 stod på fem nye vinduer og en ny hoveddør.Beboelsesarealet er på 136 kvadratmeter, og i stueplan er størstedelen allokeret til den store stue og køkken-alrummet i delvis åben forbindelse hermed. Køkkenet er elegant med hvide fronter, og stilen er fornemt videreført på badeværelset og i bryggerset. På første sal venter tre værelser og en repos.Umiddelbart foran dagligstuen råder I over den anseelige terrasse, der vender godt for solen. Plænen er nem at passe og prydes af en høj, gammel rødbøg.Kontakt os for en fremvisning eller yderligere information allerede i dag….