Beskrivelse
Flot, charmerende 2-vær. delelejlighed på Frederiksbjerg
Beliggenheden:Med denne centrale placering på Frederiksbjerg, er du tæt på Ingerslevs Boulevard, svømmestadion og Frederiksbjerg Skole. Desuden har du kort afstand til flere indkøbsmuligheder, lækre restauranter og hyggelige caféer i Jægergårdsgade. Herudover ligger Bruuns Galleri og Banegården i gåafstand fra boligen.Lejligheden er super charmerende og ligger lige overfor Chr. Kiers Plads, som du har udsigt til. Indretningen i boligen:Fra den velholdte trappeopgang bydes du velkommen i en rummelig fordelingsentré med plads til overtøj og til at byde gæster velkommen. Herfra er der adgang til lejlighedens store, lyse opholdsstue. I stuen er der den genkendelige loftshøjde, der karakteriser disse flotte herskabslejligheder i nærområdet. Loftet er dekoreret med flot stuk og nydelige rosetter. Fra stuen vælter lyset ind gennem det store trefagsvindue, og stuen har plads til både et spisebord og sofaarrangement. Derudover byder lejligheden på et stort soveværelse, der er særdeles rummeligt. Indretningen i lejligheden gør den optimal som delelejlighed for to personer. Køkkenet fremstår meget pænt, med lyse, hvide elementer og har opvaskemaskine samt et smart, indbygget højskab. Sidst men ikke mindst, et elegant, perfekt indrettet badeværelse med lyse klinker og separat bruseniche.I kælderen findes der gode, fælles vaskefaciliteter, cykelparkering og et tilhørende depotrum til lejligheden. Fra kælderen er der adgang til en hyggelig, grøn og lukket gårdhave, der indbyder til hyggelige grillaftener. Book en fremvisning hos Nybolig Aarhus C – Bruuns Bro Lejligheder på tlf. 8617 4011….