Beskrivelse
Familievilla i børnevenligt kvarter med solrig have og bjælkehytte
Der er blot 50 meter hen til skolen fra denne skønne familievilla i Andrup – og turen foregår via byens lukkede, trygge stisystem. Glæd dig til at opleve såvel området som boligen og den skønne sydvestvendte have, der bl.a. byder på en hyggelig bjælkehytte med strøm, hvor dine gæster kan overnatte i sommerhalvåret.~Huset ligger som et af de sidste huse på en lukket vej i et stille og roligt kvarter. Her er gadefester og godt naboskab, og de yngste på vejen har blot få skridt hen til skolens boldbaner. Fra vejen præsenterer huset sig på nydelig vis med sine gule facader bag en nøje anlagt vedligeholdelsesnem forhave.~Indvendigt er der en lys og venlig atmosfære takket være store vinduespartier og pæne lyse trægulve. Stuen har et langstrakt vinduesparti, der følger den sydvendte facade, og en brændeovn sørger for knitrende, hyggelig varme om vinteren.Foruden stuen byder huset på et køkkenalrum med nydelige elementer samt en entré, tre soveværelser, et bryggers og to badeværelser med gulvvarme.Fra stuen er der direkte adgang til haven, som er ugeneret, solrig og nem at gå til. Beplantningen tæller bl.a. æbletræer, en stor rododendron og enkelte roser, som kan nydes fra husets kæmpestore fliseterrasse. Til ejendommen hører også en stor garage med plads til værkstedsbord for enden samt et redskabsskur. ~En velfungerende, pæn og lys familievilla og en børnevenlig beliggenhed – kortere kan det vist ikke siges. Velkommen til Decembervej 6….