Beskrivelse
Indflytningsklar villa med fantastisk have!
Åbent hus med tilmeldingskrav 13/1 – klik på billede –
I bunden af et lille, lukket vænge i Seden ligger et lyst og indflytningsklart etplanshus, men det er ikke kun den elementært velholdte bolig, der giver én lyst til at sætte sit navn på postkassen. Det er nemlig i lige så høj grad den fantastiske have, der gør Degesvænget 14 til en skøn adresse, hvor skiftende farver og dufte fylder luften fra løvspring til løvfald.
Udgangspunktet er enkelt, men funktionelt og velafprøvet. Den oprindelige murstensvilla fra 1964 tæller 110 fine boligkvadratmeter, der suppleres af en god udestue på 15 m2. En praktisk garage føjer desuden yderligere 27 bonuskvadratmeter til helheden. Løbende renoveringer har givet huset et frisk pust med hvidmalede ydervægge, mens I formentlig for længst selv er gået på pension, når taget fra 2015 skal samme vej.
Lyse toner og sammenhængende inventar er kendetegnende for boligen, der fremstår både veludnyttet og fleksibel. Dermed kan I overveje at etablere et åbent opholdsområde ved at nedlægge væggen mellem køkkenet og den store dobbeltstue, ligesom de to værelser sagtens kan blive til tre eller flere, hvis I har behov for det. Bryggerset og badeværelset er også begge pæne, regulære rum, og særligt sidstnævnte fremstår lyst og indbydende.
De færreste af os er ægte hulemennesker, og selvom alle elsker hyggelige boliger, er det skønt, når forårssolen driver frosten fra jorden, og haven endelig vågner. Med udestuen får sommerfornemmelserne en lille tyvstart, inden de lune udemiljøer for alvor tager over. I krogen mellem boligen, garagen og det tilhørende udhus har man etableret et dejligt gårdhavemiljø, hvor særligt pergolaen og den overdækkede sektion gør sig positivt bemærket. Selve baghaven byder på staudebede og smuk, varieret beplantning, mens stenbedet står knivskarpt i forhaven.
Huset og haven skal selvfølgelig opleves, og det samme gælder lokalområdet. Med åen som en lille voldgrav ligger Seden nemlig lidt afsides i forhold til andre af Odenses forstæder, selvom nem adgang til city fortsat er en lokal spidskompetence. Byen supplerer med gode lokale faciliteter af enhver slags, og med bare halvanden kilometer til fjordbredden og Seden Strand får I rekreativt potentiale i metermål.
Kontakt EDC Skibhus for en fremvisning på 6611 6411….