Beskrivelse
Nyere sommerhus med stort gæstehus i Overby Lyng
Velkommen til Overby Lyng, hvor I på Digeager 8 finder dette nyere, helårsanvendelige sommerhus fra 2020. Det velbyggede hus oser af nordisk sommerhuscharme med fantastiske lysindfald, moderne løsninger og et smukt, lyst interiør, og det samme gør sig gældende for det fine gæsteanneks. Huset og annekset bindes elegant sammen af den store træterrasse, og udsigten til markernes vidder skaber en helt særlig fornemmelse på adressen. Så selv om lyden fra Oddenvej kan høres på adressen, opvejer de skønne omgivelser og udsigten, bestemt dette. Stedet er et besøg værd. Velkommen til Digeager 8. I bliver en del af et hyggeligt sommerhusområde, hvor I er placeret midt på den blinde vej. Der er blot 200 meter til vandet og stranden ved Overby Lyng, og i Havnebyen mod vest godt fem kilometer fra huset har I indkøbsmuligheder. Det tager omtrent et kvarter at køre til Nykøbing Sjælland, og i modsatte retning kommer I til Odden Færgehavn, hvor I kan komme til Aarhus på to timer.Grunden er på 1.569 kvm, og den består primært af en nem græsplæne, som inviterer til aktiviteter under åben himmel. På den hævede træterrasse kan solen og udsigten til markerne nydes i fulde drag, og I kan også finde skygge under valnøddetræet. Både sommerhuset og gæsteannekset præsenterer sig med sortmalede træfacader, og hvor sommerhuset er udført i med en stilren, kubustisk arkitektur, står annekset i et mere romantisk og klassisk look.Sommerhuset rummer to soveværelser, et badeværelse og et opholdsmiljø med køkken-alrum og stue i åben forbindelse. I opholdsmiljøet er der en fantastisk lofthøjde på over tre meter, og køkkenet står flot i et nordisk design med delvist grebsfrie fronter og moderne hvidevarer. De to soveværelser kan let indrettes med flere sovepladser. Gæsteannekset sørger for ekstra kvadratmeter til familie og venner med badeværelse og stuen med brændeovn….