Beskrivelse
Indflytningsklar villa med minimalt vedligehold – tæt på vand og skov!
Du og familien får en gennemført, flot villa, der ligger i det populære Studstrup i gåafstand til stranden, Kaløvig Lystbådhavn, det hyggelige Gartnergården og det lokale idrætsanlæg. Studstrup er en hyggelig lille by med en aktiv borgerforening med forskellige sociale arrangementer i løbet af året. Turen til Aarhus midtby kan gøres på godt og vel 20 minutter i bil.Køkkenalrummet er indrettet med hvide elementer og god plads til at være sammen om madlavningen. Desuden får I naturligvis både amerikanerkøleskab, køkkenø og god plads til langbordet, hvor familie og gæster kan samles. Fra alrummet er der udgang til den store sydvestvendte terrasse.Via franske døre træder du ind i den hyggelige stue med smukt stavparket på gulvet og god plads til at huse både de bløde møbler, et skønt læsehjørne og de yngstes legesager. I begge opholdsrum sikrer de store vinduespartier jer nogle fantastiske lysindfald.Forældreafdelingen byder på walk-through closet og eget badeværelse med både karbad, bruseniche og dobbeltvask. Fra soveværelset er der udgang til den østvendte del af terrassen.I får ligeledes to dejlige, indretningsvenlige børneværelser samt et rummeligt kontor/gæsteværelse, eller måske skal det tredje rum indrettes som børneværelse nr. tre?Dertil endnu et velindrettet badeværelse, som familiens yngste kan deles om samt bryggers med plads til opbevaring og vaskefaciliteter plus en rummelig entré.Udendørs venter en skøn og ganske ugeneret have med en stor terrasse, der smyger sig omkring huset og vender mod både øst, syd og vest. På plænen er der plads til børneleg og boldspil, mens de grønne fingre kan folde sig ud i højbedene. På forsiden af huset venter en pæn indkørsel og den integrerede carport….