Beskrivelse
Familievilla på lukket vej i aktivt lokalsamfund
Åbent hus med tilmeldingskrav 11/10 – klik på billede –
Solrig have: Tjek. Lukket vej: Tjek. To børneværelser og sammenhængende opholdsrum: Tjek. Du kan roligt lægge luppen fra dig og indstille din boligsøgning, for her er en familievilla, som med stor sandsynlighed vil interessere dig. Villaen har ikke blot ovenstående kvaliteter – den er også indflytningsklar efter en indvendig renovering inden for de seneste år – men den har meget mere at tilbyde. Bl.a. ligger den direkte ud til et grønt areal med en hyggelig lille sø, og så er købet af den samtidig adgangsbillet til et blomstrende lokalmiljø i Tistrup med masser af arrangementer for store og små.
Når man bor her, har man således mulighed for at deltage i Torvefester, fællesspisninger og kan dyrke alskens fritidsaktiviteter, hvis man vel at mærke har lyst. Villaen ligger blot et par hundrede meter fra skolen og idrætshallen, og det tager ca. et kvarter på gåben til stationen, så I hurtigt kommer til Ølgod eller Varde.
Villaen er opført i 1980, men dømmer man ud fra det lækre køkken i tidsløst design, Troldtektlofterne og de flotte gulve kunne den lige så godt være af nyere dato. Boligen er indrettet med åbent opholdsrum med integreret køkken og stue samt tre soveværelser og badeværelse. Der er gulvvarme i hele huset.
Huset omkranses af en have med vestvendt fliseterrasse og masser af græs, hvor børn og/eller hunde kan brænde krudt af, inden det er tid til at tænde op i grillen. Slutteligt byder ejendommen på en carport.
Bestil en fremvisning, hvis du kan forestille dig en hverdag i denne skønne villa….