Beskrivelse
Gammeldavs fritidshus med atmosfære
Åbent hus med tilmeldingskrav 20/8 – klik på billede –
Kom og oplev udsigten bag ejendommen og tag en afslapper på bænken – EN OPLEVELSE VÆRD !
Der er tale om et rigtigt hyggeligt, gammeldavs fritidshus med atmosfære, hvor man kommer hinanden ved og så kikker man ud på en Oase af en velbeplantet og kuperet grund. INDHOLD: det helt centrale rum er køkken/alrum/stue med brændeovn og udgang til den solrige og ugenerte terrasse med overdækket del, rum med wc og håndvask m/varmt vand samt vaskemaskine (mulighed for brusekabine), værelse med køjesenge og skab. Udhus med lille kontor og 2 stk. redskabsrum/brændeskjul (reg. som carport). Der er fibernet ude i vejen.
Grunden grænser direkte op til eng og marker samt bronzealderhøjen Rølmerhøj, hvorfra der er udsigt over hele Isefjorden.
Nem adgang til fællesarealer, stranden med ny badebro og Hønsehalsskoven, hvilket gør Løserup Strand til en attraktiv udstykning.
Få min. fra sommerhuset ligger “Musikterrassen”, som afholder små hyggelige koncerter over sommeren….